Læsø-fiskere i oprør

Fiskeripolitik 3. september 2004 06:00
ØSTERBY: Danmarks Fiskeriforening skal på en bebudet ekstraordinær generalforsamling den 29. oktober tage stilling til et mistillidsvotum til hovedbestyrelsen, stillet af Østerby Fiskeriforening på Læsø, hvor den tidligere formand for hovedforeningen, Bent Rulle, hører hjemme. Foreningen på Læsø finder hovedbestyrelsen for positiv over for individuelle kvoter. Den vil have en vejledende urafstemning om de individuelle kvoter og direkte valg til hovedbestyrelse og formandspost. Den lokale forening går ind for at bevare det såkaldte rationsprincip, men med mulighed for sammenlægning af rationer og havdage fra to skibe, hvis det ene lægges op, fremgår det af et forslag fra foreningen. Formanden for Østerby Fiskeriforening, Thomas Christiansen, siger til Ritzau, at mistillidsafstemningen skal holdes, hvis hovedbestyrelsen ikke tager de øvrige forslag alvorligt. /ritzau/
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...