EMNER

Læsø-Posten mister sin portostøtte

LÆSØ:Trafik- og Energiministeriet trækker fra 1. august portostøtten væk fra Læsø-Posten - en betalt ugeavis, der udgives af Nordjyske Medier. Det sker som konsekvens af en udvidelse af det stop for portostøtte, som allerede har ramt månedsudgivelser, fagpresse og enkelte ugeaviser. Fra 1. august er det således et farvel til portostøtten for alle aviser, der ikke udkommer fem dage om uge. Det gælder ud over Læsø-Posten blandt andet Weekendavisen og Berlingske Nyhedsmagasin. - Det kommer ikke bag på os. Planerne har rumlet gennem længere tid - og magasinpresse og fagpresse har allerede mistet støtten. Nu er det så vores tur, siger Nordjyskes ansvarshavende chefredaktør Per Lyngby, som også er ansvarlig for Læsø-Posten. Umiddelbart får tabet af portostøtten ikke nogen betydning for de mange læsere på Læsø - og fastlandet. - Men det vil påføre os ekstra udgifter, og derfor vil vi naturligvis vurdere hvilken distributionsform, der er den rigtige for Læsø-Posten og dens læsere, siger Per Lyngby.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst