Hals

Lagunen har taget hul på sæsonen

Masser af handel fra boderne hver eneste lørdag

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anette Dahl og Poul Borup håber på en travl sæson. Foto: Allan Mortensen

Sæsonen i Lagunen er indledt med de traditionsrige sommerkræmmermarkeder.
Markederne blev skudt i gang forrige lørdag, og fremover går det løs hver lørdag med ivrigt handel og festlig folkestemning.
Markederne fortsætter til og med 2. juli, og der er masser af gode grunde til at lægge vejen forbi.
Hver gang er der musik på scenen og mulighed for en sving-om i teltet.
Ligeledes kan der gøres en rigtig god handel ved rækken af boder, der tager til i antal efterhånden som sommeren skrider frem.
Det er Hals Strand Camping, der står i spidsen for markederne.
Indehaverne Anette Dahl og Poul Borup håber på en god sæson, hvor også de nye ferielejligheder ved Koldkær er en af fristelserne.
Lejlighederne er et supplement til campingpladserne i et særdeles attraktivt område mellem hav og skov.
– Vi har allerede fuld belægning på lejlighederne, fastslår Anette Dahl.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.