EMNER

Laigaard, SF, Bøgsted og børnehaven

- SF mobber Bent Bøgsted, skriver Peter Laigaard, Liberal Alliance.

Peter Laigaard (LA): - Bent Bøgsted bliver mobbet af SF.

Peter Laigaard (LA): - Bent Bøgsted bliver mobbet af SF.

I den spændende artikelserie, udsprunget af Bent Bøgsteds udtalelser omkring han karakteristik af Frederikshavn Byråd som en børnehave til en kommunal avis, med de efterfølgende kommentarer og vurderinger af Paul Rode Andersen og Jette Toft fra Socialistisk Folkeparti i Nordjyske, vil jeg gerne bidrage lidt til debatten. Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke en vis forståelse for Bent Bøgsteds udtalelser. Konstitueringsaftalen i Frederikshavn Kommune mellem Venstre, konservative og Socialistisk Folkeparti er helt klar på området: Dansk Folkeparti skal holdes helt uden for indflydelse på alle områder. Voldsomme verbale udfald Hertil kommer de voldsomme verbale udfald Bent Bøgsted ofte må lægge ryg til for den landspolitiske situation både i indlæggene heri Nordjyske men også på byrådsmøderne, hvor Paul Rode Andersen ofte benytter situationen til at bebrejde Dansk Folkeparti for alle kommunens ulykker pga. VKO regeringens gøren og laden. Et mobbeoffer Så hvis vi skal holde fast i begreberne fra uddannelsessystemet er Bent Bøgsted måske reelt et mobbeoffer. Mobberen er så helt klar Socialistisk Parti anført af Paul Rode Andersen. Nu er politik jo også blodigt håndværk og jeg er ikke sikker på at vi får nogen mobbekonsulent på opgaven - men om end ikke andet har udtalelserne givetvis bidraget til den humoristiske udvikling i vores kommune, og givet inspiration til de lokale satirikere. Socialistisk politik Det realpolitiske i sagen er selvfølgelig langt vigtigere. Jette Toft fra Socialistisk Folkeparti er her helt klar i mælet. Hun udtaler, at vi (SF) har mere eller mindre vetoret og at det drejer sig om at få så meget socialistisk politik med i beslutningerne som muligt. På Liberal Alliances vegne må jeg sige, at vi er dybt uenige i denne udvikling i Frederikshavn Kommune. Vi tror grundlæggende på det arbejdende folkestyre, hvor alle kan søge indflydelse på beslutningerne uanset politiske grundholdninger. Vi kunne som det eneste liberale og borgerlige parti i Frederikshavn Kommune heller aldrig drømme om for et par posters skyld at deponere vores grundholdninger hos Socialistisk Folkeparti.

Forsiden