Laksefarseret rødtunge forret: Med sauce af hvidvin-piment og fennikel

Foto: Jens Morten

Foto: Jens Morten

Ingredienser: 8 stk. rødtungefileter (rødspættefileter kan også bruges) 150 g laksefilet uden skind og ben 2 æg 3 dl piskefløde 1 dl hvidvin 1 rød piment (peberfrugt) 1 fennikel dild til pynt salt og peber Rødtungen: Laksen køres sej med lidt salt og peber i blender, æg tilsættes og til sidst fløden (ca. 1-1,5 dl). Laksefarsen smøres på rødtungen, så den dækker hele siden. Derefter rulles der fra hale mod hoved. Rullerne lægges i et ildfast fad og bages i ca. 15-20 min. ved 140 grader. Saucen: Hvidvinen reduceres lidt, og resten af fløden tilsættes og koges til passende konsistens (ikke for tyk). Piment og fennikel (fennikeltoppen kan bruges som pynt) skæres i fine små tern og blancheres let i vand med salt. Tilsættes saucen og smages til med salt og peber. Anrettes evt. i en dyb tallerken med rødtungerne i midten. Saucen hældes over og pyntes med dild og evt. fennikeltop.