Lalandia-projekt skaber mange job

Virksomhedsøkonomi 25. august 2007 06:00

{ VEJLE: 700 mennesker skal ansættes til det store Lalandia-projekt i Billund, vurderer Parken Sport & Entertainments bestyrelsesformand Flemming Østergaard ifølge Vejle Amts Folkeblad. - Vi skal have ansat mellem 600 til 700 medarbejdere til den daglige drift af stedet, siger fodboldbossen til Vejle Amts Folkeblad. Det er første gang, at “Don Ø” sætter konkrete tal på behovet for ledige hænder i Billund, og meldingen kommer i kølvandet på, at Parken Sport & Entertainment torsdag kunne præsentere et årsregnskab i rekordklassen. Nøgletallene lød således på en omsætning på over en milliard kroner samt et overskud før skat på 116 millioner kroner./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...