Lam levede i lysthus
Det er ikke helt klart, hvorfor prostitueret havde et lam på sit værelse

Colourbox
MÜNCHEN:Det tyske politi fortæller, at de har reddet et tre uger gammelt lam fra et bordel i München, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Lammet, som hedder Birke, boede på en 25-årig prostitueredes værelse, men ifølge bordellets regler var det slet ikke tilladt at holde husdyr i det pågældende lysthus.
Den prostituerede havde fået flere advarsler for at have lammet boende.
Lille Birke blev taget med på den lokale politistation, hvor en kvindelig politibetjent gav lammet mælk af en sutteflaske, inden dyret blev sendt videre til et dyreinternat, som så skal afgøre dets videre skæbne. Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor den prostituerede havde Birke boende på sit værelse.
/ritzau/dpa
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.