Lamper er også klassikere

Arne Jacobsens lampe designet til SAS Hotel.
9. december 2007 05:00

Her i den mørke tid er belysningskilder uundværlige genstande. Mange af Danmarks førende møbelarkitekter har gennem tiderne formgivet belysning samtidigt med deres møbeldesigns. En af de mest produktive i formgivningen var Verner Panton. Han har gennem tiderne formgivet et større antal lamper, både væg-, loft-, stander- og bordlamper i farverige og utraditionelle designs. Endvidere har følgende arkitekter formgivet lamper, der er klassikere på lige fod med deres møbler; Piet Hein, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Poul Kjærholm og Kaare Klint samt selvfølgelig Arne Jacobsen. ? Hej og pænt goddag. Jeg vil gerne høre, om du/I kan være behjælpelige med en anslået auktionspris på denne lampe. Lampen er koksgrå med enkelte små ridser, ingen buler. Den virker naturligvis. Må jeg høre fra jer? På forhånd tak. T. Bjerrum ! Kære T. Bjerrum Tak for henvendelsen. Din lampe er fra AJ-lampeserien, formgivet i 1957 af Arne Jacobsen som en del af inventaret til SAS hotellet. Der er i serien produceret væg-, bord- og standerlampe. Arne Jacobsens tanke med lampen var at lave en geometrisk lyskilde sammensat af to geometriske grundformer, cylinderen og keglen (fatningshus og skærm). Den er monteret på den karakteristiske ægformede fod, som Arne Jacobsen ydede at bruge i mange af hans formgivninger. Lampen er fortsat i produktion hos Louis Poulsen. Din standerlampe kan vurderes til 2500 kr. Martin Frederiksen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...