Land- og by dyst er populær

Haubro slipper ikke dette indslag ved den fem dage lange sognefest

I flere år har familierally med en række indbyggede opgaver været på sognefestens på program. Arkivfoto
Binderup 1. maj 2007 06:00

HAUBRO: - Vi har arrangeret mange forskellige aktiviteter lørdag eftermiddag gennem de seneste år, men vi vender altid tilbage til en land- og by-konkurrence. Det siger formanden for sognefestudvalget i Haubro, René Binderup-Nielsen. - Vi har derfor endnu en gang Land og by dysten med sjove konkurrencer og festligt samvær på programmet, når sognefesten i Haubro i afvikles i dagene 15.-20. maj. Det er et indslag, som samler byen og omegnens beboere, konstaterer René Binderup-Nielsen og han understreger, at det er det sociale samvær for folk i alle aldre, som er kendetegnende for sognefesten i Haubro. Ellers byder festugen på mange aktiviteter og holder godt fast i de overordnede traditioner. Ugen starter tirsdag aften med opstilling og klargøring af telt således, at aktiviteterne med gå-bingo, petanque og bagekonkurrence kan løbe af stablen onsdag aften. Torsdag er der traditionen tro Haubro Familie Rally rundt i det vesthimmerlandske landskab. Familierallyet er kendt for alsidige, spidsfindige og sjove indslag, spørgsmål og konkurrencer. Deltagerantallet ligger omkring 200 Haubro-beboere fordelt på 45-50 biler. Fredag aften er der alkoholfrit diskotek for børn og unge, hvor Keras Light spiller op til dans og festlige konkurrencer. I år vil aftenens hovedkonkurrence være karooke - så det giver rig mulighed for fest og sang for børn og unge. Den store festdag om lørdagen indledes med morgenkaffe i teltet efterfulgt af bankospil. Om eftermiddagen er der Land og By-konkurrence. Derudover åbner børneboderne og vaffelboden. Det er også lørdag eftermiddag, at der er resultater og overrækkelse af præmie fra torsdagens rally. Dagen slutter med fest i teltet med helstegt gris samt revy og dans. Også denne aften har tradition for at samle godt 200 deltagere fra Haubro og omegn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...