Land-områder ryger i havet

En femtedel af Egholm risikerer at blive oversvømmet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Limfjordsøen Egholm og andre lavtliggende områder i Nordjylland risikerer at blive ramt af klimaændringerne, så landområder bliver oversvømmet. Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:For få år siden oplevede Anne Pedersen, at det meste af hendes hus på Egholm blev oversvømmet. I fremtiden risikerer hun, at det kan ske oftere. Det skyldes den klimaændring, der er på vej. Frem mod år 2100 kan omkring en femtedel af Egholm være forsvundet i fjorden. Mange andre steder vil det nordjyske landskab blive påvirket. Kyststrækninger vil nogle steder blive påvirket. Ved Limfjorden er lavtliggende områder - især hvor fjorden snævrer sig ind - være i farezonen. Det gælder f.eks. arealer ved Løgstør og Aalborg. Anne Pedersen er opmærksom på faren: - Vi har et digelav, og vi betaler til vedligeholdelse af digerne. Det er da en omkostning, men det hører med, når vi gerne vil bo, som vi gør, siger Anne Pedersen. Vandplaner på vej Flere steder bliver der arbejdet med at vurdere konsekvenserne af de klimaændringer, som alle eksperter siger er ved at ske. Men i de vandplaner, som staten om kort tid kommer med for bl.a. Limfjorden og Mariager Fjord, er spørgsmålet ikke med. Først om nogle år, når planerne skal revideres, bliver problemet taget op. I den idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at give inspiration til de kommende vand- og naturplaner, er der dog fra flere sider blevet peget på de ændringer, som klimaforandringer giver. Således har Region Nordjylland i en kommentar til de kommende vandplaner gjort en del ud af spørgsmålet om klimaændringer. I forbindelse med udarbejdelsen af en plan for den regionale udvikling i Nordjylland fik regionen lavet en rapport på et halvt hundrede sider om klimaændringerne. I forbindelse med regionens kommentarer til de kommende vandplaner er rapporten om klimaændringer afleveret til statens miljøcenter i Aalborg. I rapporten er der lavet forskellige scenarier for, hvordan udviklingen vil være. En af mulighederne er, at der intet bliver gjort for at ændre udviklingen. Et andet scenarie er, at fokus bliver rettet mod landbrugets muligheder for at tilpasse sig det nye klima. Her sker der f.eks. en forhøjelse af digerne på de strækninger, hvor der skal være landbrugsdrift. Et rekreativt scenarium går bl.a. ud på tæt ved byområderne at etablere nye rekreative arealer. Endelig er der lavet et naturscenarium, hvor strategien er at overlade flest muligt af de kystnære arealer til naturen. Højere diger En forsker fra Aalborg Universitet har foreslået, at man regulerer indløbet til Limfjorden ved at lave et sluseanlæg ved Thyborøn Kanal. Det vil kunne dæmpe situationer med ekstremt højvande. - Forslaget vil lukke for indstrømningen af vand fra vest. Men om det vil blive brugt, ved jeg jo ikke. Der er ikke så meget, man kan gøre mod, at vandet stiger. Man kan bygge højere diger. Ellers må man indstille sig på, at der er arealer, som vandet tager, og så vil f.eks. Egholm blive lidt mindre, siger landinspektør Mette Arleth, Region Nordjylland. Hun er Agenda 21-koordinator og arbejder med strategien for en bæredygtig udvikling. Mette Arleth har været med til at lave regionens rapport om strategier til håndtering af klimaændringerne. Klimaændringen betyder, at gennemsnitstemperaturen stiger. Sommermånederne bliver mere tørre end nu, efteråret og vinteren bliver mere fugtige i forhold til i dag, og generelt kommer der mere storm. Forsigtigt skøn Regionens vurderinger af konsekvenserne af klimaændringerne har været meget forsigtige. De næste 50 år er vandet vurderet til at stige 15 centimeter, og frem mod år 2100 kommer forhøjelsen op på en halv meter. Det er sket ud fra vurderinger i FN's Klimapanel. En række forskere har dog vurderet konsekvenserne til at blive endnu voldsommere. Langs Limfjorden vil der være mange områder, der bliver påvirket. Klimaændringen giver øget vandstand i fjorden. Grundvandet vil også stige, og når der kommer kraftige regnskyl, vil vandet i vandløb stige. Det kan alt sammen medføre en ændring af naturen. Planter under pres - Der er en risiko for, at de kraftige regnskyl gør, at næringsstoffer og ukrudtsmidler fra landbruget hurtigt bliver skyllet ud til de naturområder, som vi nu prøver at beskytte. Hvis der samtidig er mere CO2 i luften, og temperaturen stiger, betyder det, at der er nogle planter, som vil forsvinde fra vådområderne, mens nye planter vil komme til. Alt i alt kan det ændre naturen temmelig meget. Kraftige regnskyl kan betyde, at bredderne ved åerne bliver oversvømmet. Det giver et andet mikroklima, som bringer nogle planter under pres, mens andre breder sig, siger Mette Arleth. Ændringerne har dog også fordele. - Ikke kun ukrudt vil vokse bedre. Nogle afgrøder vil landbruget få bedre mulighed for at dyrke. Høstudbyttet vil stige, ja måske bliver der mulighed for at høste to gange om året. Mange vil måske også se en fordel i, at der er udsigt til somre med endnu flere aftener, der er egnet til at hygge ved grillen, siger Mette Arleth.