Landbetjent stopper

En epoke slutter, når Pandrups landbetjent Mogens Bahne stopper 31. december. Han er nemlig den absolut sidste landbetjent i den gamle Pandrup Kommune. Stillingen bliver ikke genbesat.

I morgen eftermiddag siger landbetjent Mogens Bahne farvel på politistationen i Pandrup. Foto: Flemming Dahl Jensen
Politi 17. november 2011 08:36

Tilbage i Jammerbugt Kommune er der nu kun en enkelt med titel af landbetjent. Det er Torben Madsen, Brovst. Mogens Bahne kom til Pandrup for godt fem år siden som afløser for Georg Kanstrup. Mogens Bahne rundede de 60 år midt i september og fik mulighed for at gå på pension efter næsten 39 år ved politiet. Selv om han først officielt stopper 31. december, er der i morgen fredag eftermiddag afskedsreception for Mogens Bahne på politistationen i Bredgade i Pandrup. Indtil årsskiftet skal han afvikle ferie og afspadsering.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...