Landbofolk dystede i Thy Hallen

Lone Poulsen koncentrer sig ihærdigt, inden hun skal støde i bobkonkurrence mod de to modstandere fra Thisted. Foto: Klaus Madsen
Fodbold 15. januar 2007 05:00

275 landmænd fra Nordjylland dystede lørdag i AAL-Cup i Thy Hallen THISTED: Konkurrence og motion gik op i en højere enhed, da Nordvest Agro på Mors og Landbocenter Nordthy i Silstrup lørdag stod for den 18. udgave af AAL-Cup, som samlede landmænd og medarbejdere fra landbocentrene i Thy, Mors, Aalborg-Hobro, Brønderslev-Han Herred, Randers-Viborg, Hurup samt Skive. Alle Thy Hallens tre baner var i brug til volleyball, badminton, fodbold, dart og som noget nyt bob, og netop i bob dystede Thisted og Hurup på bane 2. Bobkonkurrencen begyndte ti minutter i ni. Hver kamp varede 14 minutter, og fra Thisted dystede Anne-Mette Toft Jensen og Jens Chr. Steffensen fra Landboforeningen Nordthy mod Lone Poulsen og Trine Sørensen fra Thylands Landøkonomiske Selskab i Hurup, som trak sig sejrrigt tilbage fra bobbordet i kampen mod kollegerne fra Thisted. Det kunne Anne-Mette Toft Jensen fra Thisted godt leve med særlig i betragtning af, at hverken hun eller Jens Chr. Steffensen havde trænet, men det havde modstanderne fra Hurup nu heller ikke. Lørdagens mange sportsaktiviteter og festen senere på aften i EUC’s kantine var arrangeret af et udvalg bestående af tre fra Thy og fire fra Mors, og i organisationsgruppen sad blandt andre Palle Larsen fra Landbocenter Nordthy i Silstrup. Han fortæller, at denne gruppe havde til opgave at udarbejde turneringsplanerne, finde dommerne og i øvrigt være i kontakt med de mange hold og deres tilmeldinger. - Arrangementet er planlagt til hele lørdagen med festen om aftenen, og der er ingen, som overnatter, fordi alle er kommet i deres egen bus med tasker, der har indeholdt træningstøj og festtøj til festen, fortæller Palle Larsen. Udover de mange konkurrencer på banerne var der en sideløbende konkurrence, som handlede om at blive årets landbrugscenter, og en del af denne konkurrence handlede om at bage den bedste lagkage, som der var otte af. De var stillet op på rad og række i kontoret ved siden af stævnets sekretariat, hvor de to dommere Inger Bækkedal og Anne Marie Aggerholm havde den svære og ansvarsfulde opgave at udpege den bedste lagkage. - Vi har tre kriterier at gå ud fra, og det er kreativitet, udseende og smag, fortæller Anne Marie Aggerholm, og til at hjælpe sig havde hun og Inger Bækkedal allieret sig med Mads Emil Guldhammer, som tog godt for sig af de søde sager. Han er i øvrigt søn af Karl Kr. Guldhammer, der er leder af Nordvest Agro i Nykøbing. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...