Lokalpolitik

Landboformand passede jo bare sit hverv

Mange mennesker forstår ikke H. C. Maarups kritik af Lone Sondrup, mener Frede Hansen (V)

ARDEN:Borgmester H. C Maarups (S) nylige kritik af landboformand Lone Sondrups rolle i golfsagen i Hjerritsdal er angiveligt faldet en del borgere for brystet. - Jeg har talt med mindst et halvt hundrede mennesker fra land og by, som er godt tossede over, at borgmesteren angriber Lone Sondrup for at passe det hverv, hun er valgt til, siger Frede Hansen (V), som er byrådsmedlem i Arden. Han henviser til den kritik, H. C. Maarup rejste på byrådsmødet i november, hvor det netop var blevet kendt, at Naturklagenævnet underkendte golfprojektet i Hjerritsdal og Hegedal. I den anledning beklagede H. C. Maarup i kraftige vendinger, at Lone Sondrup så ensidigt var gået efter landboerhvervets interesser i at bevare landbrugsjord i en sag, hvor øvrige erhverv varmt anbefalede et golfprojekt til gavn for helheden. - Hvis Maarup vil angribe en person for at varetage det hverv, hun er valgt til, må han gøre det som privatmand - ikke som borgmester, mener Frede Hansen. Det vil H. C. Maarup ikke høre tale om: - Når en formand på vegne af sin forening bruger alle midler på at problematisere en golfbane, vil jeg som borgmester have lov til at sige, at det finder jeg uheldigt. - Mens hele behandlingen af golfsagen stod på, holdt jeg bevidst en lav profil. Men da afgørelsen fra Naturklagenævnet netop var truffet, følte jeg trang til at angribe Lone Sondrup for den ensidighed og den proprotionsforvrængning, hun som repræsentant for erhvervet lagde for dagen. Blandt andet fordi der jo også var landmænd, som støttede golfprojektet. Men i øvrigt respekterer jeg fortsat Lone Sondrup som landboformand, understreger H. C. Maarup. - Endvidere lå det mig på sinde at forklare, at de private investorer altså ikke var profitjagende mennesker. Faktum er, at man fra en række erhvervs side udtrykte stærkt ønske om en golfbane. Derpå gik jeg nærmest tiggergang til investorerne og bad dem finde penge til projektet, tilføjer Maarup. Frede Hansen: - Men lige fra starten har projektgruppen valgt at overhøre råd om at snakke sig til rette med naboerne. De følte sig stærke til at gøre, hvad de ville, fordi de gang på gang fik rygdækning i de to byråd såsom en lokalplan eller tilladelse til at anlægge en øvebane. Frede Hansen uddyber: - I et forhandlingsoplæg gav en af de kritiske landmænd tilsagn om, at han kunne leve med en golfbane, hvis man ville love ham tre ting: 1. holde hans vej fri for golfspil - 2. lave beplantning, så han ugeneret kunne gå i sin have - 3. indgå aftale om et hegn, der effektivt ville hindre hans kreaturer i at bryde ind på greenen og risikere at påføre ham erstatningskrav. Det forhandlingsoplæg fejede investorerne af bordet, og naboerne fik at vide, at de var sortseere. Min påstand er, at hvis man fra starten havde vist lydhørhed, havde man undgået en masse klager. Og så havde der i dag ligget en golfbane i området, vurderer Frede Hansen.