Landbrug på skrump

Kommentar til indlæg (22.1.), "Skal landbruget forsvinde?".

Nej da; det er vel et fåtal, der mener, at dansk landbrug nedlægges. Derimod er der mange gode grunde til at landbrugsstøtten skal reduceres – og måske på lang sigt helt forsvinde. Hvilket vil sikre, at de rentable landbrug får fair konkurrencebetingelser – og de tabsgivende får lov til at dø en naturlig død. Hvorfor det? 1. Danmark er ikke et landbrugsland længere – det skal vi ikke beklage. Den ugebladsromantiske idyl: "Der er så dejligt at være på landet" er for længst passé; det er blevet et hårdt og slidsomt job at være landmand; og kun profitabelt gennem støtteordninger. Men det er den almindelige dansker, dig og mig, der betaler prisen. Landbruget er det erhverv, hvor udbyttet af tilskuddet er ringest (se enhver bog om nationaløkonomi). Havde vi i stedet brugt midlerne til at støtte hvilket som helst andet erhverv, havde vi altså på det makroøkonomiske plan være bedre stillet. På trods af tilskuddene har landmændenes økonomi det ikke godt. Dette bekræftes af Torben Poulsen, formand for Danske Svineproducenter. ”Landbrugets problemer skyldes ikke, at landmændene netop nu ikke kan låne penge, men at man de seneste 10 år har haft så nemt ved at låne penge, at ingen rigtigt har taget den elendige indtjening alvorligt. På blot 10 år har dansk landbrug stort set fordoblet sin gæld til omkring 319 milliarder kroner.” 2. På grund af alverdens tilskudsordninger (ikke mindst EU-ordninger) betaler vi overpris for en masse produkter, herunder landbrugsvarer. Varerne skal produceres der, hvor det er billigst. Men netop tilskuddene gør det muligt at opretholde en ellers urentabel produktion. Vi betaler priser på dansk producerede landbrugsvarer, der ligger langt over verdensmarkedspriserne. Det bør der gøres noget ved! Fjern alle tilskud, og lad markedskræfternes frie spil komme til. Det hjælper: F.eks. faldt prisen på sukker med 36 pct., da man i EU for et par år siden efter mange og seje forhandlinger endelig enedes om en reform af markedsordningen for sukker. Prisfaldet indebærer, at produktionen forventes at ophøre helt i nogle lande, og kraftigt reduceret i andre lande, herunder helt at ophøre i en række regioner 3. Landbruget sviner naturen til, og landmændene ved det, men er i sagens natur ikke meget for at tale om det. Gødning, gylle, fosfor, kvælstof, vækstfremmere, medicin, osv. forurener ikke kun på landmandens egne marker, men trænger ned i jorden til grundvandet, og vaskes ud i åer, bække og andre vandløb. Og det stinker! Med landmændenes egne ord: ”Lugtgener fra svineproduktionen er et stort problem. Det skal og kan der gøres noget ved”, og ”Svinestaldenes lugt skal bekæmpes”. Ref: Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Min kæphest er den voldsomme svineproduktion, vi har udviklet og investeret kraftigt i igennem de seneste mange år; et rigtigt svineri! Det føles fuldstændigt barokt, at bestanden af svin i dagens Danmark er på ca. 15 millioner, og der producers ca. 26 millioner svin årligt. Og på trods af tilskudsordninger er det næppe rentabelt at være svineproducent. ”Alt for længe har både vi og vores kreditgivere set gennem fingre med, at det for en gennemsnitssvineproducent reelt har været urentabelt at producere svin i Danmark”. Ref.: Torben Poulsen, formand for Danske Svineproducenter. Kan vi ikke bare nøjes med at producere de grise, vi selv spiser? Og som et alternativ, videreudvikle knowhow indenfor rationel og miljørigtig svineavl og –produktion. En viden, som vi sammen med den tilhørende teknologi kan eksportere til udlandet. Et område, hvor vi er "verdensmestre", og helt sikkert en viden, der er behov for i mange lande. Ikke mindst i udviklingslandene. Staten og hjælpeorganisationerne kunne kanalisere nogle af støtte-kronerne til sådanne projekter; en støtteform, der er langt bedre end mange af de nuværende projekter – men det er jo en anden historie. Skal landbruget forsvinde: Nej, kun på skrump; derimod bør landsbrugsstøtten forsvinde – jo hurtigere jo bedre.