Lokalpolitik

Landbruget anklager kommuner

Skattestoppet overtrædes gennem ublu gebyrer, mener nordjysk landboleder

SKATTESTOPPET OVERTRÆDES af kommunerne, når de udskriver byggesagsgebyrer uden belæg i omkostningerne, mener gårdejer Knud Thing. Arkivfoto: Henrik Louis

SKATTESTOPPET OVERTRÆDES af kommunerne, når de udskriver byggesagsgebyrer uden belæg i omkostningerne, mener gårdejer Knud Thing. Arkivfoto: Henrik Louis

- Danske kommuner overtræder skattestoppet og driver en erhvervspolitik, der sætter arbejdspladser over styr. Anklagen kom fra formanden for økonomiudvalget i LandboNord, gårdejer Knud Thing, Ø. Brønderslev, på årsmødet i Brønderslev onsdag. Han pegede på prisen på byggesagsbehandling og det langsommelige tempo i miljø behandling af miljøsager. - Det koster 20.000 kroner at få en byggetilladelse til 4000 kubikmeter gyllebeholder, vel at mærke efter, at man har fået en miljøgodkendelse, som man også har betalt for. Altså 20.000 kroner for et stempel på papiret. Jeg ser ikke nogen som helst grund til at opkræve dette beløb, for en gyllebeholder er nok det mest gennemtestede og typegodkendte produkt der opføres i landbruget. For mig virker det som en omgåelse af loven om skattestop, sagde han. Angående miljøsagsbehandlingen advarede han mod konsekvensen: der tabes penge, der tabes initiativkraft og lokale arbejdspladser. Netop at tage initiativkraften ud af et erhverv er farligt. Lukningen af slagterierne i Hjørring og Vrå kostede flere hundrede arbejdspladser. De kunne være genskabt i landbruget, hvis vi havde fået vore miljøtilladelser. Det er et stort ansvar, kommunalbestyrelse eller teknik- og miljøudvalg tager på sig; det er familiers skæbner, de besegler, sagde han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst