Landbruget fortsætter vandkamp

Den ny miljøminister mødes med busfulde af vrede landmænd, der advarer om demokratitab

Niels Vestergaard Salling, formand for landboorganisationerne i region Nordjylland: Noget værdifuldt i dansk demokrati gik tabt i processen omkring vandplanerne. Foto Grete Dahl

Niels Vestergaard Salling, formand for landboorganisationerne i region Nordjylland: Noget værdifuldt i dansk demokrati gik tabt i processen omkring vandplanerne. Foto Grete Dahl

Høringsfristen udløber i dag. Den ny regering gav danske landmænd en uge til indsigelser mod de seneste ændringer i vandplanerne. Men fristen for protest sætter de selv, og utilfredsheden er massiv. - Mandag er der kaldt til stormøde i Storebæltshallen Korsør, og den nye miljøminister Ida Auken (SF) kan forvente at stå overfor mange hundrede vrede og bekymrede landmænd. - Alene fra Nordjylland forventer vi at møde med nogle busfulde deltagere, siger formand for landboorganisationerne i landsdelen, Niels Vestergaard Salling, Brønderslev. Det er ikke fordi landmændene er uforberedte. Planerne, der skal sikre "god økologisk tilstand" i de danske fjorde, åer, søer og vandhaner inden 2015, har været undervejs i flere år. Og lige siden planernes virkemidler blev kendt, har landbruget protesteret, ikke mindst i Nordjylland, hvor Limfjorden udgør det største af planens 23 vandoplande. Justerede planer Planerne er blevet justeret siden den første offentlige høring, så de målrettet går efter at få mest miljø for pengene i de år, der er tilbage af planperioden frem til 2015. - Den tidligere regering har desværre spildt alt for meget værdifuld tid med interne slagsmål og angst for særinteresser. Vi er derfor på forhånd slået to år tilbage, og jeg vil ikke forlænge processen og dermed udsætte forbedringen af vandmiljøet yderligere. Derfor skal vi have vandplaner ud at virke nu - og så må vi indhente det forsømte i næste planperiode, sagde Ida Auken ved lanceringen. Ændringerne betyder for eksempel, at indsatsen for bedre miljø i vandløb fokuseres på de 5300 km vandløb, hvor Naturstyrelsen vurderer, at det vil give mest effekt på kortest tid. Denne ændring blev sendt i supplerende høring - af en uges varighed - 2.-10. december. - Det er en helt urimelig kort frist, og i virkeligheden utilstedeligt i et demokrati, siger Niels Vestergaard Salling. - Selvom vandplanernes overordnede indhold har været kendt og har været i høring, er det først med den seneste fremlæggelse, at den enkelte lodsejer har kunnet se, hvordan planen med eventuelle ændringer i vandløbsvedligeholdelse vil påvirke hans egen ejendom. Men det er alt for kort tid til at få foretaget beregninger på det. Vore rådgivere vurderer, det det ville kræve mindst halvanden måneds arbejde at nå det hele igennem, siger Niels Vestergaard Salling. Men det skal åbenbart presses igennem inden danmark overtager formandskabet for EU, bemærker han. Tabt danskhed Landboformandens kritik er dog i lige så høj grad rettet med den tidligere, borgerlige regering. - Der var så meget lukkethed, så stor manglende faglighed, så lille vilje til dialog. Vi havde oplevelsen af at en del af danskheden, simpelthen, forvandt i den proces. Og det er et problem, der rækker langt ud over vandplanerne, for i udfordringer, Danmark står overfor i verden, er det vigtigt netop at værne om samhørigheden mellem befolkning og stat, siger han.