EMNER

Landbruget satser på efterafgrøder MILJØINDSATS: Advarsel mod ensidigt at se på, hvordan der kan skæres i svinehold

formand for Agri Nords natur- og miljøudvalg Henrik Dalgaard Christensen. Arkivfoto: Per Kolind

formand for Agri Nords natur- og miljøudvalg Henrik Dalgaard Christensen. Arkivfoto: Per Kolind

NORDJYLLAND:En af de løsninger, som landbruget mener, at der bør satses på, er øget brug af efterafgrøder, der er planter, der opsamler det kvælstof, der ellers er fare for blev udvasket, når der om efteråret ikke længere er almindelige afgrøder på markerne. Samfundsmæssigt er det en forholdsvis billig løsning. - I modsætning til det er en reduktion i antallet af svin en forholdsvis dyr løsning. Her mener jeg, at man skal se på landbrugets værdi, bl.a. med eksport og bidrag til arbejdspladser. Der er billigere løsninger end at kræve, at der bliver skåret ned på antallet af svin, siger næstformand i Agri Nord, Henrik Dalgaard Christensen. Han er formand for Agri Nords natur- og miljøudvalg. Agri Nord er en fusion af landboforeningerne i Aalborg, Hobro og Vesthimmerland. Henrik Dalgaard Christensen er dermed uenig med Danmarks Naturfredningsforening, der har argumenteret med, at et af de store problemer er det store antal svin, og der her bør ske en reduktion. Han er uenig i naturfredningsforeningens vurdering af, at der skulle være op mod 10 millioner slagtesvin i Limfjordens opland. Det rigtige tal er snarere det halve, mener Henrik Dalgaard Christensen. Når han slår til lyd for øget brug af efterafgrøder, er det ud fra økonomiske analyser, der siger, at en reduktion i husdyrbruget samfundsmæssigt er mange gange dyrere end løsninger, hvor dyrkede arealer tages ud til vådområder, eller der dyrkes efterafgrøder på arealer. Her har man udregnet omkostningerne pr. kg. kvælstof, som bliver fjernet fra en fjord. Betaling for omlægning - Det er afgørende, at vi finder løsninger, så landbrugseksporten fortsat kan klare sig på et globalt marked. Her må man se på, hvilke vilkår vores konkurrenter har, siger Henrik Dalgaard Christensen. I landbruget er man med på, at der fortsat skal laves løsninger, hvor dyrkede arealer tages ud til vådområder. Men der skal være en betaling til landmanden, der foretager omlægningen, understreger Henrik Dalgaard Christensen. Han ser også en løsning i brug af gyllesepareringsanlæg, hvor der sker en ændring af de nuværende regler, så det fibermateriale, der bliver tilbage efter behandlingen af gylle, kan bruges som brændstof på varmeværker. Her må man efter hans mening fra regeringens side støtte udviklingen. Henrik Dalgaard Christensen sammenligner med udviklingen af vindmølleindustrien, hvor man i den indledende fase skabte særlige gunstige vilkår. En udvikling, hvor fibermaterialet fra gylle kan bruges i varmeværker, mener han, kan betyde en lempelse af de særlige harmonikrav. Det er krav, der betyder, at der afhængig af, hvor stor husdyrproduktionen er, skal være et areal, hvorfra gyllen kan spredes.