Fugle

Landbrugets natur har det skidt

I 2010 skal være slut med at naturen får det dårligere - men det bliver svært at nå i det dyrkede land

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Naturreservatet Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev er både meget stort og meget rigt på natur. Men det er ikke nok at bevare enkelte store naturområder, hvis de ligger som isolerede øer i et hav af intensivt dyrket land. Når de små moser og enge forsvinder, bliver naturen meget mere fragmenteret, og når der ikke er korridorer med små naturområder, der forbinder de store naturområder med hinanden, får mange arter dyr og planter svært ved at overleve.

AALBORG:Der er kommet lidt mere fuglefløjt i de danske skove end tidligere – men meget mindre over de danske agre. Det er konklusionen i By- og Landskabsstyrelsens nye status over, hvordan det står til med mangfoldigheden i den danske natur - eller biodiversiteten, som det hedder med et fagudtryk. I de seneste mange årtier er naturen blevet stadig mere trængt. Ikke bare herhjemme, men i hele Europa. Det har ført til, at mange dyr og planter er uddøde i flere europæiske lande, og endnu flere dyr og planter er truede. Med andre ord - mangfoldigheden i naturen har været støt faldende. - Derfor blev stats- og regeringslederne i EU på et topmøde i Göteborg i 2001 enige om, at man i alle EU-lande senest i 2010 skulle bremse tabet af biodiversitet, og året efter blev målet om at standse tabet af biodiversitet endda til en særlig FN-konvention - Biodiversitetskonventionen, oplyser Inger Ravnholt Wiedema, biolog i By- og Landskabsstyrelsen. Derfor skal det i 2010 være slut med, at naturen går tilbage i EU-landene. Også herhjemme arbejder myndighederne bevidst for at få vendt udviklingen, så naturen får det bedre. Og i nogle af vores naturtyper får naturen det rent faktisk bedre. - Det går fint med at forbedre vandkvaliteten i søer, vandløb og i havet, fortæller Inger Ravnholt Wiedema. Også de danske skove har det godt. Udnyttelsen af skovene er blevet mere bæredygtig, og set under ét klarer de danske skovfugle sig fint. Vi kan også glæde os over, at vi i de senere år har fået flere store rovfugle. Ørnene er vendt tilbage. Men i det dyrkede land står det skidt til med mangfoldigheden. Og det er særlig skidt, da agerlandet i landbrugslandet Danmark er den mest almindelige naturtype. - Vi kan se, at antallet af almindelige fugle, der er tilknyttet landbrugslandet og lysåbne naturtyper som enge, heder og overdrev, desværre stadig er faldende, fortsætter Inger Ravnholt Wiedema. I agerlandet bliver der år for år færre viber, agerhøns og sanglærker. Tilbagegangen for dyr og planter i det åbne land har fået yderligere fart, efter at store arealer med brakmarker i det seneste par år er blevet pløjet op. Og det er ikke kun fuglene, der har det skidt med den intensive udnyttelse af de danske marker. Også antallet af harer er faldet voldsomt, og det samme gælder flere arter sommerfugle og planter. - Vi har med andre ord en stor udfordring foran os, når vi skal sikre naturen i det åbne land, siger Inger Ravnholt Wiedema. Det er en udfordring, som vi i Danmark deler med de fleste andre EU-lande, tilføjer hun. - Når man ser på udviklingen i EU under et, kan vi se, at man i de fleste andre EU-lande også har problemer med at sikre naturen i det åbne land, siger Inger Ravnholt Wiedema. Fælles problem for EU Set i forhold til andre EU-lande ligger Danmark nogenlunde i midterfeltet, når det gælder om at nå målet om at standse tilbagegangen for naturen og dermed for biodiversiteten i år 2010, skønner Inger Ravnholt Wiedema. - Vi har fremgang på omkring halvdelen af vores 26 indikatorer for biodiversiteten i Danmark, men resten er enten status quo eller er i tilbagegang, og det er et billede, som går igen i de fleste andre EU-lande. Vi er ikke just noget foregangsland. Men vi er heller ikke bundprop. Der er med andre ord plads til forbedringer. For at nå de store mål på EU-plan om at standse naturens tilbagegang, er det nødvendigt at tænke lokalt, da en stor del af det nære naturbeskyttelsesarbejde med kommunalreformen er blevet flyttet ud i kommunerne. Derfor skal de danske kommuner i de kommende år inddrages mere i arbejdet for at sikre naturen. - Vi har netop nu lavet en ny hjemmeside, http://www.blst.dk/Biodiversitet/. Den skal fungere som et værktøj for kommunerne, men alle, der er interesserede i at følge med i, hvordan det står til med den danske natur, er velkommen til at bruge hjemmesiden, siger Inger Ravnholt Wiedema.