Landbrugslov skal laves om

Landbrugskrise eller ej – der er flere grunde til at se på landbruget med bekymring. Men måske især af grunde, som landbrugerne ikke selv rejser.

For det første: Regeringen og DF har netop vedtaget en ny landbrugslov, som automatisk giver ”landbrugsfabrikker” – altså lige netop den kategori landbrug, der giver størst underskud. Samtidig har VKO besluttet at yde skattelettelser til hele erhvervet, selv om det er en helt forkert medicin. Antallet af landbrug og størrelsen af landbrugsproduktionen vil med usvigelig sikkerhed dykke som følge af landbrugsloven. Der var en chance for at sikre erhvervet en grøn og bæredygtig fremtid – men den borgerlige nyliberalisme skulle trækkes ned over dansk landbrug … Vi står i den underholdende situation, at dansk landbrugs traditionelle talerør, partiet Venstre, har sluppet en ny landbrugspolitik løs uden ringeste anelse om følgerne. For det andet: Der blev for nylig afsluttet særdeles billige, ny overenskomster på NNF-området i år. Alligevel blev slagteriarbejderne på Danish Crown omgående mødt med afskedigelse af 600 mand. Det er ganske urimeligt, og det er endnu mere urimeligt, at alle tager arbejdsgivernes forklaring for gode varer. Det er et faktum, at NNF-overenskomsten svarer til en gevinst pr. kg grisekød på ti-tolv øre. Ligeledes er det et faktum, at overenskomsterne koster fire øre pr. kg over to år. Slagteriarbejdernes løn vil formentlig kun følge prisudviklingen og ikke give dem reallønsfremgang. Det er en meget, meget ansvarlig fagbevægelse, der har forhandlet denne overenskomst, så Danish Crown må have andre motiver. Det skriger i hvert fald til himlen, at dansk landbrug altid kræver mere støtte, men aldrig er klar til at tage et ansvar for at beholde og skaffe flere danske arbejdspladser. Det er måske meget forståeligt, når nu der kun er ca. 40.000 landbrug og 150.000 arbejdspladser i landbruget. Men hertil kommer følgearbejdspladser i forarbejdningsleddet samt ikke mindst eksporten af landbrugsvarer på mere end 60 mia. kr. I dag er Socialdemokraterne og den nuværende opposition åbenbart landbrugets eneste ven. OK, vi stiller præcise krav til miljøforvaltningen, men landbrugspolitik er nu andet og mere end miljøpolitik. Det ved den moderne, progressive landmand også godt. Kvælstofudledningen skal ned, så vore vandløbs kvalitet kan sikres. Når EU's vandrammedirektiv bliver indført, vil det gælde for alle EU-nationer og dermed ikke svække dansk landbrugs konkurrenceevne overfor EU-partnernes varer. Det vil derfor være uacceptabelt at træde på bremsen, når direktivet skal gennemføres, som statsministeren har kundgjort i Børsen (23.3.) Så vidt, så godt. Men VKO-flertallet har vedtaget en ændring af dansk landbrugs vilkår, der historisk set vil betyde mere end statshusmandsloven fra 1919. De danske landbrugeres fremtid er på spil sammen med indtjeningen samt hele landbrugets følgeindustri, forarbejdning, distribution m.v. Vores kurs er klar: Skal vi have landbrug, skal det udvikle sig og være en udfordring for den unge landmand. Det ligger fast, at landbruget vil blive liberaliseret yderligere, men hvorfor? Og navnlig hvordan? Er der erfaringer fra andre landbrugslande, der begrunder ændringerne? Og vil ændringerne føre til en fuldkommen opløsning af landbokulturen? Vil det ikke blive landbrugsfabrikker og ikke landbrugsejendomme, som skal producere vore fødevarer? Og er dansk familielandbrug på vej væk? Alle disse spørgsmål står ubesvarede hen. Desværre, for sjældent har jeg været så meget i tvivl om baggrunden for forslaget om en ny landbrugslov. Jeg vil afgive det klare løfte, at denne landbrugslov vil blive ændret, når der kommer et andet flertal. Sådan går det, når den ene side vil køre blokpolitik. Så må de finde sig i, at det ny flertal efter næste valg vedtager de rimelige ændringer.