Natur

Landbrugsproduktion og naturinteresser

Lone og Anders Kåg i Frøstrup har udarbejdet en naturplan for deres ejendom. Arealet skal anvendes anderledes nu da køerne er sat ud

Formålet med naturplaner er at skabe mere harmoni mellem landbrugsproduktionen og hensynet til natur- og kulturinteresser. Så kan det synes besynderligt først at lave en naturplan i det øjeblik man stopper den intensive produktion og omdanner ejendommen til et hobbylandbrug. Men Lone og Anders Kåg er alligevel glade for at de har fået lavet naturplanen, for selv om de fremover kun vil have lidt kødkvæg, er der stadig mange regler og love der skal overholdes - og tilskudsmuligheder de skal være opmærksomme på. - Da vi sagde ja til LandboNords tilbud om at få udarbejdet en naturplan, var det mest af nysgerrighed og for at få styr på de tanker og ideer vi havde for vores ejendom. Vi havde gennem flere år overvejet om vi skulle udvide mælkeproduktionen eller afvikle den. Vi valgte at sælge køer og mælkekvote, og det giver os nye muligheder for at anvende jorden. Nu kan vi bedre tillade os at satse på herlighedsværdierne, siger Lone Kåg der er barnefødt på stedet. 20 år med malkekøer Anders Kåg har gennem næsten 20 år drevet Tværhaug med 40 malkekøer, mens Lone har været udearbejdende som driftsøkonomiassistent hos LandboNord i Fjerritslev. En besætning på 40 køer er i dagens Danmark ikke en rentabel størrelse, og derfor skulle der ske en forandring, for familien ville gerne blive boende på ejendommen. Lone og Anders Kåg satte køerne ud for knap et år siden. De har stadig 20 kvier tilbage som skal sælges tillige med noget af markjorden. De vil beholde de marker der ligger lige omkring ejendommen samt et engareal der strækker sig fra Tømmerby Kirke ned mod vejlen. Dette areal skal fremover afgræsses af kødkvæg. Dele af Tværhaug ligger i Natura 2000-område og i SLF-område hvilket bl.a. betyder at arealerne skal afgræsses, så det er oplagt fortsat at have kvæg på ejendommen. Vil skabe læ i haven Hovedmålet med naturplanen for ejendommen Tværhaug er at skabe en mere varieret natur omkring gården, en natur der kan give læ i haven uden at hindre det frie udsyn over landskabet. Det vil bl.a. blive opnået ved at plante energipil lige vest for bygningerne. På engstykket øst for Tømmerby Kirke kunne Lone og Anders Kåg tænke sig at etablere en lille sø. Kirken ligger højt hævet i landskabet, og fra den bakke som kirken ligger på, udspringer en kilde. Budolfi Kilde har lige neden for kirkeskrænten skabt et vådområde som let kunne omdannes til en egentlig sø. Om planen kan realiseres, ved familien Kåg endnu ikke, for etablering af en sø kræver amtets tilladelse, og den har de ikke søgt endnu. Spor i landskabet Naturhensyn er den ene side af en naturplan, den anden er hensynet til kulturværdier, fx historiske spor i landskabet. Tømmerby Kirke er et meget markant spor i landskabet, opført midt i 1100-tallet og kendt for sine romanske stenhuggerarbejder i korets apsis. Især ét af disse relieffer er kendt af enhver dansker uanset om han nogen sinde har besøgt Tømmerby Kirke eller ej, nemlig fabeldyret basilisken, en slange med hanehoved og kløer, som pryder bagsiden af 100 kr. sedlerne. En national cykelrute passerer Tværhaug og bringer sommeren igennem mange turister gennem landskabet. Familien Kåg har på sigt tanker om at etablere en primitiv lejrplads på en mark op til cykelruten. Ikke med kommercielt formål, for primitive lejrpladser er gratis at benytte, men for at give turister endnu bedre muligheder for at nyde den storslåede natur ved vejlerne. Herlighedsværdier Ved at gennemføre ideerne i naturplanen vil Lone og Anders Kåg over de næste år udvikle herlighedsværdierne på deres ejendom. Det vil gøre den mere værd, men hovedformålet er at gøre den til en endnu skønnere bolig for familien der også omfatter tre teenagebørn. Ingen af dem har planer om at blive landmand, men det kan jo godt være at en af dem vil overtage ejendommen som bolig, eller de vil bruge den som sommerhus.