Skagen

Landede fangst - og tysk mine

Fiskeskipper vidste ikke, han havde fået en mine i nettet - nu er bomberydderne på vej til Skagen Havn. Opdateret kl. 11.31. Se web-tv fra Skagen

Se web-tv her Bomberydderne er på vej til Skagen, for at fjerne en halvanden meter høj hornmine, der er blevet efterladt på kajen. Der er sandsynligvis tale om en mine fra 2. verdenskrig. Om den kan ligge stille og pludseligt detonere, er der ingen der ved, men politiet tager det helt roligt, forklarer vagtchef hos Nordjyllands Politi, Peter Redder. Området omkring auktionshallen afspærret indtil minen bliver fjernet. Kutter efterlod minen Minen blev efterladt i nat af fiskekutteren AS341, Ida Camilla, da de landede deres fangs på kajen. Det skriver TV2 Nord. Kutteren, der er hjemmehørende i Grenå, skulle faktisk have fanget jomfruhummere ud for Sveriges kyst, men fik en stor rusten genstand i nettet som bifangst. En genstand mandskabet læssede af på kajen uden at ane uråd. Først da skipperen blev kontaktet af politiet, fandt han ud af, at det var en potentiel livsfarlig mine, han havde fanget. Mine fra 2. verdenskrig - Vi kunne ikke se, at det var en mine. Men jeg er glad for, at vi ikke smed den tilbage igen, så havde vi nok ikke været her i dag, siger fiskeskipper Mads Nielsen til TV2/Nord. Tiltrods for, at Mads Nielsen ikke kunne genkende halvanden meter høje og en meter brede metalgenstanden som en hornmine, vurderer han, at minen sandsynligvis fra 2. Verdenskrig. - Det var først da jeg blev kontaktet af politiet, at jeg fandt ud af, at det var en mine, siger Mads Nielsen til TV2/Nord.