Landet første akademi for iværksættere

KOLDING:Danskere med en drøm om egen virksomhed kan fremover hente hjælp i Kolding. Syddansk Universitet i Kolding bliver vært for det første danske iværksætterakademi, som staten støtter med 40 millioner kroner over fire år. Akademiet - der også har deltagelse fra Aalborg Universitet - skal øge antallet af nye virksomheder i Danmark blandt andet ved at arrangere iværksætterkurser og efteruddanne lærere fra de videregående uddannelser til at undervise i iværksætteri. Målet er at skaffe flere og mere kompetente iværksættere, helst med innovative planer. Det nye akademi ventes at skabe en snes nye arbejdspladser. Iværksætterakademiet udspringer af regeringens handlingsplan "Et samfund med plads til det frie initiativ". /ritzau/