EMNER

Landet med det evige forår

Tre års udstationering i Guatamala, gennem Mellemfolkeligt Samvirke, har givet Andreas Eriksen minder for livet

RAKKEBY:Ved en politikontrol fortæller de Andreas Eriksen, at han ikke kan komme videre. Demonstranter har spærret vejen længere nede og brænder dæk af. Den information, får ikke Andreas Eriksen til at opgive planen, om at køre til Guatamala City. Han tager en anden vej. - Der dummede jeg mig. Guatamala City kunne sagtens have ventet til næste dag. Den dag, jeg tog afsted, var der blevet udstedt et politisk manifest. Det fik altid folk på gaderne. Det var der ikke noget unormalt i. Jeg burde have ventet til næste dag med at tage derud, fortæller Andreas Eriksen og læner sig samtidig en anelse ind over bordet. Brændende bil Han kører ud af den anden vej og ser ikke noget, før han kommer rundt i et sving. Det første han lægger mærke til, er en bil, der holder midt ude på vejen.Der er blevet sat ild til den. Rundt om bilen og i vejkanten, står en flok mennesker. - Nå vi kan vel snakke os ud af det, tænker jeg. Jeg standser bilen, og lægger først der mærke til, hvilke mennesker flokken består af. Fulde mennesker og børn. Dem kan jeg ikke snakke med. Flokken nærmer sig min bil, så jeg begynder at bakke væk. Ikke for hurtigt, de skal jo have noget at løbe efter, griner Andreas Eriksen. Det sjove går dog lidt af, da flokken begynder at kaste sten på bilen. Andreas Eriksen slipper uskadt fra hændelsen. Første og sidste gang Selv om Guatamala er plaget af kriminalitet, var det dog eneste gang, at Andreas Eriksen mærkede det på egen krop. - Det lå selvfølgelig altid i baghovedet, at risikoen for at blive overfaldet var til stede. Man er selvfølgelig bevidst om, hvordan man opfører sig. Skal man foreksempel holde en tissepause, når man er på farten, holder man ikke bare ind til siden. Man holder ind ved en tankstation eller ved en politikontrolpost, forklarer Andreas Eriksen. Et smukt land Hændelsen fortjener næsten ikke, at fylde så meget i historien, når Andreas Eriksens oplevelser skal vejes og måles. Når alt er smidt på vægtskålene, hælder indtrykket i den grad til den positive side. - Guatamala er et utroligt smukt land. Det bliver da også kaldt landet med evigt forår. Guatamala har også mange smukke mennesker, der alle har en gennemsnitshøjde på omkring 150 centimeter, spøger Andreas Eriksen. I tre år havde han muligheden for at snuse til Guatamala, dets befolkning og deres kultur. Det har gjort indtryk. Muligheden fik han gennem Mellemfolkeligt Samvirke. Gennem dem blev han udstationeret i tre år. Han er netop vendt hjem til Rakkeby efter 36 måneder i 1900 meters højde. - Der er et dejligt klima. Om dagen er der, året rundt, mellem 25 og 30 grader varmt. Nætterne kan dog være kolde. Jeg har oplevet, at det har været ned til minus ti grader om natten. Når man bor i et godt, men uisoleret hus, så er det godt, at man har sin varme danske dyne med, fortæller Andreas Eriksen. Rådgav bønder Hans arbejde gik, i grove træk, ud på, at rådgive de lokale bønder i det nordvestlige Guatamala. Da han kom fra en lignende stilling, som planteavlskonsulent, ved Landboskolen i Hjørring, var det ikke det store problem. Ifølge Andreas Eriksen, er der ikke den store forskel på bjergbønder i Guatamala og landmænd i Vendsyssel. -De har alle en kærlighed for jorden. De går alle op i om der kommer for meget, eller for lidt regn. Gode arbejdstider Under opholdet i Guatamala arbejdede Andreas Eriksen 40 timer om ugen. - Jeg arbejdede på den måde, at jeg arbejdede 22 dage i streg og havde derpå fri i otte dage. Det passede mig fint, for så havde jeg tid til at rejse rundt og se landet, forklarer han. Da han kom til Guatamala kunne han ikke et eneste ord spansk. Her tre år efter taler han det flydende. - Jeg fik et otte ugers sprogkursus, da jeg kom derned. Derefter var det bare at gå i krig, fortæller Andreas Eriksen, der efter den store oplevelse i Guatamala ikke vil afvise at han skal afsted igen til det spændende land.