Landet midt i sneen

Fra flygtningelejr i verdens ulykkeligste land til sne og kulde i verdens mest lykkelige. Tre familier nyder freden og sikkerheden, men her er koldt ...

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fire af flygtningene stiller gerne op til fotografering, Marie Suavis Nikobamye, Alexandre Yoboka, Speciose Hakizimana, Marie Goretti Mugirasoni. Foto: Torben Hansen

Frances skutter sig. Sammen med to andre familier er han kommet til Danmark fra en flygtningelejr i Burundi. De er såkaldte kvoteflygtninge, altså flygtninge som Danmark har forpligtet sig til at tage imod. Og når de netop er kommet til Støvring og Rebild skyldes det de nordjyske kommuners aftale om, hvordan kvoteflygtningene skal fordeles rundt om. Frances kan lidt engelsk og forklarer, at det er første gang han ser sne. Han har også prøvet at lave snebolde og more sig i det kolde, hvide element. - Jeg er kun ude fem-ti minutter, fortæller han. Ifølge Wikipedia er Burundi verdens mest ulykkelige land, tilsvarende er Danmark jo udnævnt til verdens mest lykkelige. Flygtningene kom kort før jul. Som noget af det første organiserede Flygtningevennerne at de fik noget varmt tøj. Frances understreger at han fik hele tre par sokker. Fire af flygtningene på højskolen stiller gerne op til fotografering i den sne, de ser for første gang i deres liv. Det er Marie Suavis Nikobamye, Alexandre Yoboka, Speciose Hakizimana og Marie Goretti Mugirasoni. Frances fortæller, at de er kristne. De er glade, smiler og er venlige. Mest glade er de for, at de er kommet til et land med fred, og de vil meget gerne arbejde.