Hjørring

Landets billigste passivhus i gang

Borgmester Arne Boelt (S) tog tirsdag middag det første spadestik til et passivhus, som bliver landets billigste af slagsen at bygge.

Borgmester Arne Boelt tog 1. spadestik. Privatfoto

Borgmester Arne Boelt tog 1. spadestik. Privatfoto

Huset skal ligge i det nye boligkvarter Grønnevang i den vestlige del af Hjørring. - Det er ikke første gang jeg er ude at tage første spadestik til et lavenergihus i vores kommune. Det specielle ved det her hus er, at det er resultat af et samarbejde. Og så vil jeg tillade mig at kalde det det bedste hus til den billigste pris, sagde han. Bag byggeriet står Fjordbak Byg, Bjerg Arkitektur og Bygma, som har brugt et års tid på at skabe en ny hustype Nordic Living.