Landets billigste sommerhus er nordjysk
For 75.000 kr. kan du købe sommerhus lige ved badestrand
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:57
LENDRUP: Du behøver ikke være mangemillionær for at få råd til et sommerhus få meter fra stranden.
Faktisk ligger Danmarks allerbilligste sommerhus i Lendrup syd for Løgstør ifølge boligsiden.dk.
Pris: 75.000 kr.
Så skal du dog heller ikke forvente masser af plads, spabad og overdådig luksus: Det er nemlig et hus på beherskede 28 kvadratmeter.
Kvadratmeterprisen er blot 2.679 kr. Unægteligt noget mindre end landets dyreste sommerhus, som har en kvadratmeterpris på svimlende 100.000 kr. - det ligger i Nordsjælland.
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for sommerhuse i Danmark er 14.600 kr., ifølge Boligsidens markedsindeks for maj.
Men er vild luksus ikke så vigtig for dig, kan du altså finde et billigt et til under 100.000 kr. - nemlig det på Carlsbergvej i Lendrup, endda tæt på stranden.
"Sommerhuset er af ældre dato og trænger til istandsættelse. Dette er den ideelle mulighed for dem, som gerne vil sætte deres eget præg eller opføre helt nyt!"
- Hvis du er fleksibel med beliggenheden og kan gå på kompromis med graden af luksus, kan du spare rigtig mange penge på dit sommerhuskøb, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.