Landets højeste flag blev jordet

Flertal i teknik- og miljøudvalg sagde nej til flagprojekt ved Lindholm Strandpark

Flertal i teknik- og miljøudvalg sagde nej til flagprojekt ved Lindholm Strandpark. Foto: Scanpix
Lokalpolitik 24. november 2011 14:35

Planerne om at rejse Danmarks højeste flag på en lille ø ved Lindholm Strandpark bliver ikke til noget. Et flertal i teknik- og miljøudvalget i Aalborg Kommune har netop afvist en ansøgning fra Danmarks-samfundets afdeling i Aalborg. Ifølge den lokale afdeling ville et 140 kvadratmeter stort flag i toppen af en 50 meter høj flagstang såvel tjene som en hæder af Dannebrog som markedsføring af Aalborg, men et flertal bestående af Socialdemokratiet, DF og SF var ikke enig i den betragtning og stemte imod at give ansøgerne dispensation fra den gældende lokalplan. Projektet blev alene støttet af teknik- og miljørådmand Mariann Nørgaard og John G. Nielsen, begge Venstre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...