Landevej spærret af uheld og fygning
Uheld gav store trafikproblemer på Hadsund Landevej ved Blenstrup
Opdateret kl. 15:28
BLENSTRUP: Hadsund Landevej ved Blenstrup var i et par timer omkring middagstid mandag spærret. Det oplyser Nordjyllands Politi.
- Der var sket et færdselsuheld med tre biler impliceret i nærheden af Blenstrup på Hadsund Landevej. Bilerne var blevet efterladt der. På grund af den voldsomme fygning var vejen simpelthen totalt spærret, siger vagtchef Peter Redder.
Han oplyser, at en politipatrulje fik gelejdet en sneplov frem til stedet, men at det var vanskeligt på grund af snefygning med ned til fem meters sigtbarhed samt kødannelserne som følge af den spærrede vej.
Kør forsigtigt
En overgang opfordrede politiet bilisterne til at finde alternative veje for at nå frem.
- Der er ikke længere spærret, men folk skal fortsat køre med forsigtighed på strækningen. Vejret og vejene er fortsat ikke for godt, og mange af trafikproblemerne er meget lokale på grund af fygningen, konstaterer vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.