Sæby

Landevejsriddere tager kaffen i Saltum

Elsebeth Helledie og Lille Fnug besøger Saltums pensionister.Foto: Lars Pauli

Elsebeth Helledie og Lille Fnug besøger Saltums pensionister.Foto: Lars Pauli

SALTUM:Saltum Pensionistforening har et par at tidens helt varme navne på vinterens program. Det er Elsebeth Helledie og Lille Fnug. De kommer på besøg i klubhuset 19. februar for at fortælle om deres fælles oplevelser. Elsebeth Helledie, der er ansat ved socialpsykiatrien i Jammerbugt Kommune, var med vagabonden Lille Fnug på landevejene i tre dage. De omkring 275 medlemmer i foreningen indleder det nye år med nytårskur. De skal spise smørrebrød og skåle i snaps, hvorpå der bliver bankospil. Senere på måneden får de demonstreret dyner af firmaet Riedeck og 4. marts er det mode, der ruller lige til døren med Danmarks Senior Shop. Blandt vinterens foredragsholdere er også flyverpræst Folmer Toftdahl Olesen, Skovsgaard, der fortæller om oplevelser i flyvevåbnet. I forbindelse med generalforsamlingen 18. marts serveres gule ærter på Hotel Nordstjernen i Blokhus, i april fremfører Kaj Holm & Søn, Frederikhsavn, vendelbosnak, sang og musik, 7. maj er der udflugt til brunkulslejrene i Søby med guide og 4. juni til minibyen i Sæby.