Landlig idyl trues af store kloakregninger

Aalborg Kommune kontrollerer nu, at alle ejendomme har styr på miljøet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Kommunen er begyndt at føre tilsyn med kloakker i forbindelse med omkring 1100 ejendomme i kommunen, der ikke er tilsluttet det offentlige kloaksystem, men udleder til enten tank eller renseanlæg på egen grund.

Et nyt sæt vandplaner betyder, at det ved udgangen af 2012 endegyldigt var slut med at udlede kemikalier fra eksempelvis husholdningskemi sammen med spildevand fra toiletterne direkte ud i vores fælles vandløb.

- Nogle steder foregår det stadig som for 200 år siden, fortæller Klaus Sigsgaard Karlsen fra Vand og miljø ved Aalborg Kommune. Han påpeger dog, at langt de fleste ejendomme lever op til kravene.

Klaus Sigsgaard Karlsen kan ikke sætte eksakte tal på, hvor mange af ejendommene, der får et direkte påbud om at ændre måden at udlede spildevand på. Kontrolbesøgene handler også om at få et retvisende billede af kloakforholdene i kommunen.

Umuligt at finansiere

Formand for Landsbyerne i Aalborg Kommune (LAK), Jørgen Folkvang, byder kommunens folk velkomne på de pågældende ejendomme, da det tjener miljøet.

Dog ser landsbyformanden et problem, hvis der ikke stilles en finansieringsmulighed til rådighed. En kloakrenovering kan snildt løbe op i 50.000 kroner, og på trods af muligheden for at trække 15.000 kroner fra per beboer i henhold til boligjob-ordningen, så er det en stor udgift at pålægge eksempelvis et ældre ægtepar på en landejendom.

- Selvfølgelig vil vi gerne gøre noget for miljøet. Så skal de kloge hoveder bare anvise en lånemulighed. Kreditforeningerne er jo ret karrige med lånene herude, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Mia var fuld og energisk
Luk