Mælkeproduktion

Landmænd bejler til bankerne

Kreditklemme skaber vanskeligheder både for den daglige drift og for investeringsplaner

2009 bliver et træls år, forudser mælkeproducent Peter Stoffersen, Mysagergaard ved Sønderholm. Prisfald på mælk og stramme kreditter gør ondt. Foto: Thomas Hansen

2009 bliver et træls år, forudser mælkeproducent Peter Stoffersen, Mysagergaard ved Sønderholm. Prisfald på mælk og stramme kreditter gør ondt. Foto: Thomas Hansen

Banker med forståelse for erhvervet bliver alfa og omega for danske landmænd i år. Mælkeproducenterne skal klare sig gennem en meget vanskelig tid. Svineproducenterne øjner godt nok fremgang efter en serie mørke år - men også de er afhængige af adgangen til solide kreditter, både til drift og til investeringer. - 2009 bliver et træls år, især for mælkeproducenterne, og vi vil se regnskaber med røde tal, forudser Peter Stoffersen, Sønderholm, næstformand i Agri Nord og selv mælkeproducent. Et prisfald på 13 procent på mælke-afregningen kort efter nytår - den tredje på et halvt år - gør ondt. Modsat vejrer svineproducenterne morgenluft. - Foderet bliver billigere og renten falder, og det afværger det prisfald på kød, som prognosen kort før jul forudser, forklarer formand for Agri Nords svineudvalg, Claus Nørgaard, Ø. Hurup. Han peger på, at der i øjeblikket bliver solgt grise til priser 25-30 procent højere end fastsat i den beregnede puljenotering. - Og der bliver faktisk lagt budgetter med plus i øjeblikket, siger han. Claus Nørgaard bygger også sin nye optimisme på aktuelle svinetællinger i Tyskland. Her bliver der færre grise - og det må alt andet lige betyde højere priser på slagtesvin i Danmark. Landbrug er ikke cirkus Men både i opgang og nedgang er banken en central partner for landmanden, og de politiske forhandlinger om bankpakken bliver fulgt tæt i landbruget. - Vi er jo ramt som andre mennesker og erhverv af kreditklemmen. Men bankerne bør se på realiteterne. En landbrugsbedrift er ikke et leasingscirkus. Der er reelle værdier bag. Likviditet er altafgørende, og det er uacceptabelt, hvis bankerne benytter en periode med en ikke udnyttet kassekredit til at sænke trækningsretten, siger Claus Nørgaard. Økonomikonsulent Anders Bech, Agrinord, bekræfter, at bankerne er også overfor landbruget er blevet restriktive med kreditterne. Næppe tvangsauktioner Selvom kvægbrugerne aktuelt har ondt i økonomien, foretrækker Peter Stoffersen at være optimist. - Folk skal stadig have noget at spise. Jeg tror på, at priserne kommer op igen, siger han, og han tror ikke på stribevis af tvangsauktioner som under den store landbrugskrise i 80'erne. - Situationen er en anden. Bedrifterne er meget større, og jeg tror ikke nogen bryder sig om, at lade dem gå på tvangsauktion. Økonomikonsulent Anders Bech er enig: - Udgangspunktet er forskelligt. Dengang faldt ejendomspriserne samtidig med at indtjeningen faldt, og så blev folk insolvente. I dag er jordpriserne fortsat med at stige, og så kan man stadig komme fra gården med skindet på næsen, selvom det går galt, forklarer han. Men han ser ikke specielt lyst på udsigten for svineproducenterne. - De 10 kroner kiloet for en slagtegris, som den seneste prognose viser, er der kun få, der kan få overskud på. Investeringer truet Bunker af miljøansøgninger hos kommunerne vidner om store investeringsplaner i landbruget, men Peter Stoffersen frygter, at de vil blive ramt af de indskrænkede lånemuligheder der er fulgt af finanskrisen. - Jeg håber, at kreditinstitutterne vil se på helheden i bedriften. Det er beskæmmende, hvis man først har gået og ventet to-tre år på en miljøgodkendelse og så får planen yderligere bremset, fordi der pludselig er en bankkrise. Men det forekommer, véd han. Han har selv stillet planer om investering i tre malkerobotter i bero. De var ellers en forberedelse til et forestående generationsskifte på Mysagergaard. - Men tiden er ikke til det, konstaterer han.