Landmænd har magt

22.10. var en hr. H.K. Starbæk meget utilfreds med Danmarks Naturfredning og med, at foreningen, som han skriver, "har patent på naturpleje".

GYLLE M.M.: 22.10. var en hr. H.K. Starbæk meget utilfreds med Danmarks Naturfredning og med, at foreningen, som han skriver, "har patent på naturpleje". Jeg er endnu ikke medlem af DN, men jeg fandt sprogbruget bemærkelsesværdigt, idet man ligesom mellem linjerne kan læse, at skribenten formentlig er bedre vidende end han beskriver. Da jeg har et rimeligt kendskab til, hvordan landbruget har ageret og fungeret siden først i 50'erne og hvilke betingelser, der har været gældende, mener jeg, at der er visse ting, der faktisk ikke lader sig ændre, uanset hvor mange gange man påstår det modsatte. Landbruget er med hjælp fra Venstre blevet begunstiget med lempeligere vilkår i stort set alle love af betydning for landbruget, siden Tyendelovens vedtagelse. Næsten alle landmænd har siden 50'erne kørt op og ned af agrene og sprøjtet jorden med mange forskellige kemikalier, fra bladan til det mere harmløse. Resultatet er, at hele Danmarks befolknings grundvand er forgiftet med pesticider. Grådige landmænd har gennem de samme år, oppløjet og dermed ødelagt tusindvis af km. Private fællesveje uden at komme til at genoprette disse. En klumpedumpe-lov har placeret bevisbyrden således, at de forulempede indbyggere, der skulle benytte disse veje, har bevisbyrden i de civile søgsmål, de skal rejse for at få deres ret. De gylleproducerende landmænd har tilsyneladende magten til lands, til vands og i luften. Det er et landsdækkende problem. Overalt uden for bygrænserne er luften forpestet af stanken, i en grad, så man ikke kan tørre vasketøj. Husene og luften er svinet til med grønalger p.g.a. gyllens ammoniak og næringsstoffer Åer, vandløb, søer og kystnære områder er hårdt ramt af samme sygdom og sammesteds fra. Man laver miljøregler, der er gældende for alle andre erhverv. Men landbruget opnår altid frivillige ordninger, for at begrænse skaderne, der jo rammer hele befolkningen, men det viser sig som oftest. De leverer ikke varen. Det gjaldt vandmiljøplan I. Det gjaldt begrænsning af sprøjtegifte. wOg ved de bestræbelser sundhedsvæsnet havde og fortsat har med brugen af antibiotika som infektionsbehandlende medicin, i forhold til landbrugets antibiotika misbrug i svinefoder. Landbruget fik en frivillig ordning, men de levede ikke op til løfterne. Nu kan og skal denne listning ikke opfattes som tilnærmelsesvis fyldestgørende. Og det er heller ikke generelt for alle landmænd, idet jeg har kendt mange både fornuftige og tænksomme landmænd, der både tog hensyn til deres omgivelser. Og de kunne ikke drømme om at vende ryggen til samfundet. Men vi er ca. seks mio. mennesker i DK og nok ikke over 50.000 er landmænd. Så for at forstå og se situationen fra landbrugets side, skal man nok mindst have gået på landbrugsskole. Og nok mere end de ukrainere, der betalte for en hel uddannelse, men blev snydt for den halve del.