Landmænd i ideologisk dilemma

Danish Crown-ejerne overvejer deres farvel til andelstanken og et ja til fremmede investorer

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Danish Crown - bliver 125-års jubilæet markeret med et farvel til andelstanken?

De næsten 10.000 landmænd, som ejer slagterikoncernen Danish Crown, befinder sig i et ideologisk dilemma: Skal de for pengenes skyld give køb på noget af det allerhelligste i dansk landbrug: andelstanken - selve det princip, at landmændene selv ejer og demokratisk bestemmer i deres virksomheder? Sådan går det, hvis man skal tolke signalerne fra bestyrelsen. - Spurgte man medlemmerne i dag, om vi skulle børsintroduceres, tror jeg, det ville blive et ja. Men der er stadig mange ting, vi skal drøfte igennem, for vi må se i øjnene, at meget få landmænd er fortrolige med hvad det vil sige at være et børsnoteret aktieselskab, siger det nordjyske bestyrelsesmedlem i Danish Crown, Palle Joest Andersen, Astrup ved Hjørring. Spørgsmålet om fremmed kapital og medejerskab i koncernen har været det centrale spørgsmål på alle sommerens syv kredsmøder. Bestyrelsesformand Niels Mikkelsen konstaterer i en medlemsorientering: - Andelshaverne er dybt optagede af spørgsmålet om at udvikle selskabet, men også ærgerlige over, at de ikke selv har de fornødne kræfter til at føre Danish Crown op i superligaen blandt Europas fødevareproducenter. Jeg forstår godt følelsen. Danish Crown fylder næste år 125 år, og i alle årene har andelshaverne ejet 100 procent af selskabet. Men udviklingen kræver af os, at vi inden for det næste år skal tage stilling til, hvordan Danish Crown skaffer kapital til fortsat udvikling. Det bliver måske den vigtigste beslutning i selskabets historie. Niels Mikkelsen peger på, at Danish Crown og dansk svineproduktion befinder sig i en periode med historiske udfordringer, hvor kun den skarpeste og mest konkurrencedygtige har en fremtid. Smerteligt brud Palle Joest Andersen var den, der skulle redegøre for bestyrelsens overvejelser på kredsmøderne i Brønderslev og Randers. - Jeg tror, at alle finder det smerteligt, at opgive den organisationsform, som gennem mere end 100 år har bragt dansk landbrug frem til dét, vi kender i dag. Det har det også været for mig. Men virkeligheden i dansk landbrug i dag er en helt anden end i andelsbevægelsens første år. 500-700 andelshavere leverer 80 procent af grisene til Danish Crown, og dem ser jeg som helt anderledes kommercielt indstillede end flertallet, og vi véd, at det har et kæmpemæssigt kapitalbehov, når de skal udvikle deres bedrifter. Jeg ikke længere, at andelsformen er den rigtige. Det er ikke indlysende, at 500-700 danske landmænd alene skal eje en af verdens største fødevarevirksomheder. Den samme kapital kan ikke bruges begge steder, og det stækker både landmænd og selskab, hvis man ikke har tilstrækkelig adgang til kapital, siger han. Nye muligheder Modsat vil det frigøre kapital til landmanden, hvis han ikke alene skal sikre slagteriselskabets kapitalbehov, forklarer han. Aktieselskabsformen vil også kunne lette generationsskiftet på de store og kapitaltunge landbrugsbedrifter, hvis en ung landmand ikke også skal betale for andelshaverrettighederne, når han køber overtager gården, vurderer han. - Jeg mener, at aktieselskabsformen lukker op for en række muligheder, og i øvrigt har landmænd i de fleste europæiske lande har jo levet udmærket uden nogensinde at være organiseret i andelsvirksomheder, siger han. Danish Crown vil i top Niels Mikkelsen peger i sin orientering på, at en stadig større del af omsætningen og overskuddet i Danish Crown gennem de seneste år er skabt i udlandet, som dermed bidrager helt afgørende til selskabets konkurrencedygtighed. - Men også her er konkurrencen benhård, og der foregår i disse år en konsolidering, der går i retning af få, men meget store spillere på det europæiske kontinent. Det er bestyrelsen og direktionens klare opfattelse, at Danish Crown skal ende op med at stå tilbage blandt de tre største fødevareproducenter i Europa. - Vores erfaring siger os, at vi skal være blandt de største på de markeder, vi sælger på for at tjene tilstrækkeligt. Derfor er der heller ingen tvivl i mit sind om, at Danish Crown i de kommende år skal vokse ganske betragteligt for at sikre en givtig forretning i fremtiden, siger Niels Mikkelsen. Tre veje til kapital Men udvikling koster mange penge. Kapitalen kan i hovedtræk skaffes på tre måder: Ÿ større egenkapital stillet til rådighed af andelshaverne; Ÿ mere lånekapital, f.eks. et obligationslån; Ÿ salg af aktier. D.v.s. at en procentdel af Danish Crown sælges til eksterne aktionærer. Men ifølge Niels Mikkelsen er de to første muligheder ikke tilstrækkelige. Efter svære år har landmændene ikke kræfter til både at udvikle deres eget landbrug og lade penge stå i virksomheden. Og derfor kan de kommende års vækst ikke alene kan finansieres ved øget lånekapital, men at der også er et behov for at øge egenkapitalen for at have en fornuftig balance mellem egenkapital og lånekapital. Og så er der muligheden for de eksterne investorer tilbage. Nødvendig vækst? Et hyppigt spørgsmål på kredsmøderne var, hvorvidt Danish Crown nødvendigvis skal vokse og ikke bare trække vejret i nogle år? - Nej, det kan vi ikke. Det er netop investering i vækst, som sikrer os den afregning og efterbetaling, Danish Crown giver i dag. Gennem otte år stillede andelshaverne 15 øre pr. kg leveret gris til rådighed for selskabet for at man kunne bygge storslagteriet i Horsens og købe op i England og Tyskland. Nogle gange skal vi turde gå nye veje, siger han. Stærke følelser Men intet er afgjort endnu, og det sker måske ikke i år, understreger Danish Crowns kommunikationschef Anne Villemoes. - Her er mange følelser involveret, og der er fortsat en levende debat blandt vore andelshavere. Alle ønsker at træffe beslutningen på et oplyst grundlag. Vores ejerkreds består jo af 10.000 selvstændige virksomhedsejere, der ønsker at træffe selvstændige beslutninger og hvis ikke man fra ledelsens og bestyrelsens side er meget afbalanceret i den måde, tingene fremlægges på, kan der hurtigt brede sig den opfattelse, at noget skal presses ned over dem ovenfra. - Men vi må ikke gå i sort. Ingen fortjener, at vi taber styrke og muligheder, fordi vi ikke tør træffe en beslutning, siger Palle Joest Andersen.

Breaking
Omfattende strømsvigt mange steder i Nordjylland
Luk