Landmænd i oprør mod overflødig kodød

Bekæmpen af kogalskab er helt ude af proportioner, mener nordjysk landmandspar, der går til oprør

SALTUM:En ufødt kalv sparkede stadig bag maveskindet et øjeblik, efter at dyrlægen havde givet dens mor den sidste injektion. Så døde også den. Det var grimt. Men værst var tanken om, at det var helt unødvendigt. Hændelsen har gjort Jane Dalgaard og Palle Koller til oprørere. En sund og rask ko er blevet aflivet for en ikke-eksisterende risikos skyld, synes de, og nu har det unge landmandspar i Saltum sluttet sig til den danske BSE-lobby. Deres krav er enkelt: sund fornuft i bekæmpelsen af kogalskab. - Det er en forfærdelig sygdom, den skal absolut tages alvorligt, men den måde, bekæmpelsen foregår på i Danmark, er ude af proportioner, siger Jane Dalgaard. De finder støtte til opfattelsen fra blandt andet professor i avl på Landbohøjskolen, Lars Gjøl Christensen, og en kreds af landmænd, som er uenige i den officielle danske politik på området. På BSE-lobbyens hjemmeside har foreløbig 125 skrevet under på et krav om en mere lempelig strategi. Men de møder modstand fra både myndigheder og fra landbotoppen. Parret fik BSE-programmet tæt ind på livet i begyndelsen af december, da der blev fundet en smittet ko i en besætning ved Skals. På arnestedet var proceduren konsekvent: aflivning. Ikke alene af det smittede dyr og samtlige andre i besætningen, omkring 100, men også af de dyr, der er solgt videre. Ét af dem, en sortbroget ko på otte år, stod på gården ved Saltum. Familien fik besked 12. december, om at dens besætning var sat under overvågning. Den 30. januar blev koen aflivet, men først den 4. februar blev den hentet til destruktion. Dagene imellem var et forløb præget af misforståelser og kommunikationsbrist i forhold til myndighederne og landboorganisationer, stærkt frustrende for familien, men det lægger de bag sig. Fejltagelserne er blevet forklaret og undskyldt. Det er hele princippet i den danske BSE-strategi, de nu vender sig imod. Alt for mange raske dyr bliver aflivet til ingen som helst nytte, mener de. - På tre år er der fundet ti tilfælde af kogalskab i Danmark, men flere tusinde raske dyr er aflivet og destrueret i den forbindelse, påpeger Jane Dalgaard. Siden det første tilfælde af BSE i landet i år 2000 er alt såkaldt risiko-materiale (hjerne og rygmarv) fjernet på slagteriet og destrueret, og brugen af kød- og benmel til foder, som menes at være smittekilde, har været forbudt. Og siden januar 2001 er samtlige slagtedyr over 30 måneder blevet testet, en kvart million om året. Derfor mener Jane Dalgaard og Palle Koller ikke, at man udsætter forbrugerne for nogen som helst risiko ved at begrænse aflivningen til langt færre dyr, nemlig de, som rent faktisk kan tænkes at have ædt smittet foder plus det syge dyrs afkom. Den veterinære teori kender ingen andre smitteveje end foderet og via blodet fra mor til foster. Det er det såkaldte fødsels-kohorte-princip, de går ind for. Det vil sige, at det smittede dyr plus afkom plus alle dyr i en given tid, f.eks. et år, på begge sider af det smittede dyrs fødsesdato, aflives. BSE-lobbyen I spidsen for BSE-Lobbyen står Birthe Bergholt, landmandskvinde fra Toftlund. Hun kalder Danmarks strategi mod BSE for meningsløs. - Den menneskelige hjernesygdom, som sættes i forbindelse med BSE, variant Creutzfeldt-Jakob, er på verdensplan konstateret hos 125 personer. Ingen i Skandinavien er ramt. Med de tiltag, der er indført på slagterierne og i foderindustrien, kan der ike gøres mere for at forhindre udbredelsen, og yderligere tilfælde vil skyldes inkubationstiden. Derfor er det helt unødvendigt at aflive alle dyr i den besætning, hvorfra et BSE-ramt dyr stammer, siger hun. Hun peger på, at blandt de øvrige lande i Europa, hvor der konstateret mere end ét tilfælde af BSE, bruger mere end halvdelen en anden strategi og lader dermed størstedelen af besætningen leve. - I det seneste tilfælde, i Skals, blev 99 dyr i besætningen slået ned plus 50, som var solgt videre. Havde man anvendt fødselskohorte-princippet, kunne man nøjes med otte. Og nå samme sikkerhed, påpeger hun. Landmanden får erstatning, men ikke for svie og smerte. - Og at opleve hele sin kvægbesætning blive aflivet og destrueret og samtidig vide, at det ikke sikrer nogen mod noget som helst, er noget af det mest smertelige en landmand kan blive udsat for, sige Birgit Bergholt. Hun taler af egen erfaring. For nogle år siden blev hele hendes og ægtefællens besætning slået med - ikke på grund af BSE, men som led i bekæmpelsen af kreatursygdommen BVD. Birgit Bergholt kalder den danske BSE-strategi for meningsløs,og hun fornemmer, at tiden er moden for et skifte. - Det ulmer overalt, siger hun, og ser med forventning næste uges årsmøde i hovedorganisationen Dansk Kvæg i møde. Hul i retssikkerheden Jane Dalgaard og Palle Koller forsøgte at anke afgørelsen om aflivning af deres ko. - Men det kan man ikke. Tværtimod oplevede vi, at blive ringet op både fra landboreningen og Landskontoret for Kvæg, som havde fået den opfattelse, at vi nægtede myndighederne adgang. Det gjorde vi naturligvis ikke, men vi mente, at man skulle afvente udfaldet af en klage. Men enden blev, at koen skulle vurderes og aflives dagen efter. En klage har ikke engang opsættende virkning. Og vi taler altså om en sygdom, som ikke er akut smitsom. Her er en brist i retssikkerheden, mener Jane Dalgaard. Palle Koller tager et blik ud over den nye løsdriftstald og priser sig lykkelig. Her går familiens stolthed, de 95 sortbrogede køer. Besætningen er bygget op fra en lille flok i en gammel stald for fire år siden til en af landsdelens fineste besætninger. Det er ikke bare produktionsapparat, men levende individer. Han kender sine dyr, for i malkestalden har han dem bogstaveligt talt mellem hænderne to gange om dagen med den opmærksomhed, som kan bringe dem til tops på dyrskuet. - Tænk om, det var her, de havde fundet den smittede ko - så havde vi mistet alle dyrene. Det havde været svært at bære, siger han.