Landmænd i oprør

Flere hundrede ventes til stormøde om regeringens vandmiljøplan

Det bliver svært - næsten umuligt - at være landmand i Nordjylland, hvis regeringen står fast på sine miljøkrav. Det mener de nordjyske landboforeninger, der i aften har kaldt til stormøde i Brønderslev.

Det bliver svært - næsten umuligt - at være landmand i Nordjylland, hvis regeringen står fast på sine miljøkrav. Det mener de nordjyske landboforeninger, der i aften har kaldt til stormøde i Brønderslev.

BRØNDERSLEV:Nordjyske landmænds respekt for den borgerlige regerings miljøpolitik kan ligge på et lille sted forud for onsdag aftens stormøde i Brønderslevhallen. "Må vi være her?", lyder spørgsmålet fra landsdelens syv landboorganisationer, som har fundet sammen i fælles protest mod regeringens plan for et renere vandmiljø i og omkring Limfjorden. Udledningen af kvælstof til Limfjorden skal reduceres med knap 6000 ton. Det betyder, at landbruget skal skære tilførslen af kvælstof ned til under halvdelen af det, landbrugets rådgivere definerer som "økonomisk optimalt". Der skal dyrkes efterafgrøder i et langt større omfang end i dag, og som konsekvens heraf skal der ske en betydelig omlægning fra vintersæd til vårsæd. Reelt vil både korndyrkning og svineproduktion blive umuligt, mener landbruget, der anser vandplanens krav for helt urealistiske. - Kan vi på fem år føre Limfjordens tilstand tilbage til tiden, hvor vi ernærede os som jægere og samlere? Nej. Men man kan nedlægge rigtigt meget landbrug i Nordjylland på kort tid - uden garanti for effekt i Limfjorden, erklærer afdelingsleder i Agri Nord, planteavlskonsulent Poul Madsen. Han mener, at der må være mere intelligente måder at sikre god miljømæssig tilstand i Limfjorden. - Vandplanerne truer med at udradere produktionslandbruget i Limfjordens opland, advarer hans kollega i LandboNord, chefkonsulent Jens Elbæk Andersen. Han forventer et tab på op til 3000 kroner pr. hektar i planteavlen og en kraftig reduktion i husdyrholdet. 83 pct. indtægtsnedgang Flemming Floor Jensen, chefkonsulent for planteavl i Agri Nord, har regnet på konsekvenserne af vandplanen på en typisk svinebedrift i Limfjords-oplandet: 100 hektar, 5075 slagtesvin, kvælstoftilførslen reduceret med 49 kg pr. hektar samt 11 pct. ekstra efterafgrøder. I dag vil markdriften give et overskud (dækningsbidrag 2) til renter, afdrag og løn på 358.600 kr. Med en fuld gennemført vandplan vil over det tilsvarende beløb være 61.000 kr. Altså en indtægtsnedgang på 297.600 kr. Eller 83 procent. Tabene opstår dels som følge af lavere udbytte, øgede udgifter til udsæd og sprøjtegift, omkostninger til afsætning af gylle indkøb af manglende korn og tab som følge af lavere foderværdi af det dyrkede korn. - Samfundet kan vælge at betale erhvervet for omlægningen, men i så fald bør man beregne, hvor samfundet får mest miljø for pengene. En samfundsøkonomisk beregning af vandrammeplanen bør under alle omstændigheder indgå i de politiske beslutninger, pointerer Poul Madsen. På stormødet vil planteavls- og miljøkonsulenter stille skarpt på de tekniske og økonomiske udfordringer ved planerne, og der vil være indlæg fra tidligere europaparlamentsmedlem Niels Busk, innovationschef Flemming Møhlenberg, DHI, og de lokale folketingspolitikere Karsten Lauritzen (V), Jørn Dohrmann (DF), Steen Gade (SF) samt næstformand i Landbrug & Fødevarer Niels Jørgen Pedersen.