Landmænd rustet til nedturen

Trods drastisk fald i indtjening er økonomien sund og investeringslysten stor blandt svineproducenterne

NORDJYTLLAND:Et frisk notat fra hovedorganisationen Dansk Landbrug tegner et sort billede med røde tal af svineproducenternes økonomi. Kurven over driftsresultater dykker dramatisk. Men chefkonsulent i Aalborg Amts Landboforening, Richardt Duus, afviser at tale om en krise. - Ingen svineproducenter har restance hos kreditforeningen, der er ikke et nævneværdigt antal med gæld hos foderstoffirmaet og kun få har akutte likviditetsproblemer. Det sidste er afgørende, for det er mangelen på likviditet, der kan vælte virksomheder omkuld, forklarer han. Nej, der er ingen krise i svineproduktionen, men blot en normal lavkonjuktur, der ganske vist er af længere varighed, fastslår han. Lys forude Og han ser lys forude. Den prognose som bliver offentliggjort i løbet af en uges tid, vil vise priser på 8,40 kr. pr. kg svinekød i 3. og 4. kvartal, stigende til 8,90 - 9,00 kr. i 1. og 2. kvartal næste år, forventer han. Den aktuelle ntoering er 7,40 kr. Notatet fra Dansk Landbrug, som blev fremlagt på et bestyrelsesmøde i går, viser, at driftsresultatet for den gennemsnitlige heltidslandmand med svineproduktion i år bliver minus 110.000 kr. - et styrt fra kanonåret 2001 , da svineproducenten i snit havde 700.000 kr. i overskud. Det er den især lave dollarkurs, som slår hårdt igennem til et erhverv, som får afregnet op mod 60 pct. af sin produktion i dollars, pund eller yen. På et år er prisen på svinekød faldet med 12 pct. - Men situationen er helt anderledes end i begyndelsen af 80-erne, da der virkelig var landbrugskrise. Dagens landmænd lægger budgetter og er blevet meget bedre til at rebe sejlene i tide, bl.a. ved at styre omkostningerne på lønninger og vedligehold, og de er blevet meget bedre til at samarbejde med rådgivere og pengeinstitutter, siger Richardt Duus. - Mit bedste råd er: Se at få bestiltet en murer og nogle betonspalter og få bygget nogle stalde. Man må ikke lade sine udviklingsplaner styre af tilfældige konjunkturudsving. Det afgørende er, om man tror på, at man selv har en fremtid som svineproducent, fastslår han. Investeringslyst Og der bliver investeret. - Vi kan ikke mærke, at der er dårlige tider. Tværtimod er efterspørgslen så stor, at vi nu har seks-otte ugers leveringstid, fortæller salgskonsulent Svend Rasmussen, P-Beton, Poulstrup, der med 15-16 medarbejdere er en af landets store leverandører af spaltegulve og betonkummer til stalde. - En byggeproces ved landbruget står på i lang tid - det skal planlægges, myndighedsgodkendelserne skal hjem, finansieringen på plads. Selvom konjunkturerne i mellemtiden ændrer sig, tror jeg folk vælger at gå i gang alligevel - og de, der investerer nu, får jo rekordlav rente og hele opsvinget med, fremhæver han. Svineproduktionskonsulent i Aalborg Amts Landboforening, Else Fink, bekræfter, at der investereres, næsten på trods. Hun udelukker ikke, at enkelte landmænd kan tvinges til at holde op. Men et svineproduktionsanlæg er kun noget værd for kreditorerne, så længe det kører og producerer svin, så en ejer vil som regel blive hjulpet gennem en krise. Samlet faldet danske landmænds indtjening fra landbrugsproduktionen til 0,9 mia. kr. i år, en halvering fra sidste år og et fald på fra næsten syv mia. kr. for to år siden. For mælk og oksekød er salgsværdien uændret, mens salgværdien for svinekød i løbet af to år er faldet med 5,5 mia. kr., viser de nye tal fra Dansk Landbrug. Men lav dollarkurs betyder også billigere priser på foder og energi, som ventes at bidrage til at sænke renten yderligere. Samtidig er der indtægter fra anden side, så udviklingen i de samlede familieindkomster bliver væsentligt mindre dramatisk, nemlig et fald på 4 pct. fra siste år.