Morsø

Landmænd skal stoppe med at pløje for tæt på veje

Fortsat dispensation til tunge gyllekøretøjer

Udvalg for teknik og miljø har atter givet dispensation til gyllekørsel på Mors. Arkivfoto

Udvalg for teknik og miljø har atter givet dispensation til gyllekørsel på Mors. Arkivfoto

MORS:Skillelinjen ned gennem Morsø Kommunes udvalg for teknik og miljø blev opretholdt onsdag, da et snævert flertal sagde ja til at forlænge dispensationen for akseltryk på gyllekøretøjer. Formand Meiner Nørgaard (DF), Ansgar Nygaard (V), Peter Lillebæk (V) og Poul Kristensen (DB) stemte for, mens socialdemokraterne Viggo Vangsgaard, Anna Noe Bovin og Jakob Kortbæk gik imod.

Hermed imødekom udvalgsflertallet en anmodning fra organisationerne Danske Maskinstationer og Entreprenører og Landbrug og Fødevarer, som henviser til, at der i år ventes at komme ministerielle regler for maksimalt akseltryk og totalvægt på gyllekøretøjer med lavtryksdæk.

Men samtidig var det samlede udvalg enigt om, at gyllekørslen belaster både veje og kommunens økonomi uhensigtsmæssigt. Derfor ledsages dispensationen af en fælles beslutning om, at der i 2014 skal laves et ”strategioplæg for mere hensigtsmæssig fremadrettet anvendelse af de mindre veje”.

Desuden skal der føres forøget kontrol af pløjebræmmer op til vejarealerne, og landbruget skal løbende holdes fast på at gennemføre gylletransporterne så skånsomt som muligt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst