Landmændene melder hus forbi

- Det er ikke landmænd, der lukker banker. Det slog formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, fast på LandboNords generalforsamlingen i aftes. Han henviste til, at det har været fremme, at det er landmænd, der er årsag til, at banker må lukke. Bunden er nået - Men landmændene er dem, bankerne tjener allermest på, sagde Niels Vestergaard Salling. Han konstaterede, at jordpriserne formentlig nu har nået bunden. - Al snak om jordpriser til mellem 80.000 kr. og 100.000 kr. er snarere ønsketænkning fra dem, der gerne vil købe jord. Jorden er stadig mange penge værd. Det, der er behov for nu, er, at det private forbrug begynder at stige endnu mere, end det lige er begyndt med. Derved vil der komme gang i hjulene igen, og den finansielle sektor tør igen låne penge ud. Niels Vestergaard Salling kom også ind på sagsbehandlingstiderne. Nye arbejdspladser - Via samarbejde mellem det offentlige og det private, bliver mere smidigt og hurtigere, kan sagsbehandlingstiden nedbringes. - Derved kan der skabes arbejdspladser, og dynamikken bevares i vores samfund. - Det er den eneste måde, hvorpå vi kan konkurrere med udlandet, da vi har langt større omkostninger. - Vi skal hjælpe hinanden til at blive dygtige i det danske samfund, i stedet for at modarbejde dem, der kan skaffe arbejdspladser og indtjening til Danmark. Om vand- og naturplaner sagde Niels Vestergaard Salling: - 200 landmænd fra LandboNord har afleveret høringssvar på regions-kontoret. 1100 landmænd holdt det første og største stormøde i Brønderslev, og i 2011 holdt LandboNord et protestmøde med 600 landmænd. - Vi havde stor del i afviklingen af den første ålegræskonference på Egholm, som fik sat fokus på ålegræsset. Vi har holdt og deltaget i syv ministermøder og været på Christiansborg hvert år, hvor vi har mødt alle partier undtagen Enhedslisten. - Vi har deltaget i alle de møder, hvor vi har kunnet få lov at deltage. Det har flyttet noget, men det har taget lang tid, og vi er meget langt fra målet endnu. Nødvendigt med tålmodighed - Vi kommer til at kæmpe om hver en meter, og vi bliver ikke færdige med vandplanerne før efter 2027, så hav tålmodighed. Politik er en proces der tager tid, lød det fra Niels Vestergaard Salling. - Det Økonomiske Råds seneste udmelding om, at vandplanerne skal implementeres hurtigere, kan man kun have hovedrysten til overs for. Fordi man ved noget om arbejdsmarkedet, er det jo ikke sikkert, at man ved noget om miljø. I udvalget sidder der mange mennesker med mange kasketter, og de har ikke tid til at sætte sig ind i de problemstillinger, der ligger, men forholder sig kun til embedsmænds oplæg; embedsmænd som desperat har brug for, at der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved deres gøren og laden. Det er en forfejlet kritik. - Igen er der så nogle, der har mere travlt med at skyde løs på vores egne i stedet for dem, der står bag en sådan udmelding. Mangel på viden - Mangel på viden hindrer ikke alle i at udtale sig, men det havde måske klædt dem at finde ud af, hvad der var op og ned i denne sag. - Men nej, her kan man profilere sit eget ego og foreningen og dermed stjæle lidt medlemmer hos naboen. - Dette flytter bare ikke noget politisk og er kun med til at så tvivl om vores egen indsats. - På den måde skader vi vores egen indsats og bruger ufatteligt meget energi på at forklare og forsvare vores indsats, mens indsatsen burde blive brugt fremadrettet. - Ida Auken lover, at selv om interesseorganisationerne ikke har fået sæde i Natur- og Landbrugskommissionen, så vil de løbende blive inddraget i en åben og lydhør proces, påpegede landboformanden. - Det er da bedre end med vandplanerne, men er det helt nok. - En anden bekymring er, at der flere biologer end økonomer i kommissionen, og det har vi gjort opmærksom på, både før og efter medlemmerne blev udpeget. - Nicheproduktion er super, men det er trods alt eksporten af kvalitetsvarer til verden, der trækker det store økonomiske læs for dansk eksport. - Det kan godt være, at gourmet-elskeren ikke synes, det er kvalitet i forhold til hans udvalg i Danmark, men det er kun fordi danske fødevarer har så høj kvalitet. 45 pct. af de varer, vi sælger, er højpris produkter - altså varer vi får mindst 20 pct. mere for end en standardvare. - Og der er trods alt både røv og hale på et dyr, så alt kan ikke sælges som højkvalitetsvarer.