Landmændenes interesse mindre end ventet

EMNER 8. december 2007 05:00

{ HJØRRING: Landmændenes interesse for at tegne aktier i det kommende specialmalteri på Børglum Kloster har vist sig mindre end ventet. Efter de første to ugers udbud af aktier, hvor landmændene havde førsteret, har de sat sig på en tredjedel af aktierne, oplyser projektleder Erik Poulstrup: - Det lader til, at landmændene nok er lidt hårdere ramt af finanskrise og himmelflugt på råvarepriser end vi havde forudset. Erik Poulstrup er dog sikker på, at aktierne nok skal blive afsat. I øjeblikket er man i gang med anden udbudsrunde, hvor alle interesserede kan være med til sikre projektet, der skal levere specialmalt til landets stadig voksende antal af bryggerier. De har hidtil været henvist til at hente deres malt i udlandet. Bliver alle aktier afsat, er der 17 millioner kroner til at opbygge specialmalteriet for. Skulle det mod forventning ikke lykkes at skaffe alle pengene, har folkene bag projektet et par trumfer i ærmet, har Erik Poulstrup tidligere fortalt.-junk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...