Landmand reddede gård fra storbrand

Fik bekæmpet brand i traktor, som stod i lade med et anseeligt antal bigballer på gård nær Hanstholm

Jens Hukiær
Hvordan er dagen hos Nordjyllands Beredskab første juledag? Foto: Nicolas Cho Meier
Ildebrand 26. marts 2018 17:50 - Opdateret 26. marts 2018 21:58

HANSTHOLM: En snarrådig landmand får masser af roser med fra Nordjyllands Beredskab i Thisted, efter at gårdmanden ved en resolut indsats forhindrede en storbrand på sin gård.

- Der stod flammer ud af en traktor, som holdt bare en halv meters penge fra halstakke i en lade på 15 gange 40 meter fyldt med bigballer. Heldigvis havde landmanden placeret ikke mindre end tre pulverslukkere på strategisk smarte steder, så han fik fat i en af dem og slukket ilden i traktoren. Vi kunne nøjes med at trække traktoren ud af laden og få branden efterslukket, fortæller indsatsleder Henrik Gade Nielsen, Nordjyllands Beredskab i Thisted Kommune.

Han forklarer, at gården ligger ved Vadestedet tæt på rundkørslen i Hanstholm.

Henrik Gade Nielsen har stor ros til overs for landmandens måde at håndtere situationen.

- Havde landmanden ikke været så snarrådig, så havde vi haft en storbrand, og vi havde skullet arbejde mange timer med slukningen af al den halm, lyder det fra indsatslederen.

Beredskabet rykkede med en hurtig slukningsenhed samt en tankvogn og en sprøjte. Heldigvis blev der altså ikke så meget brug for køretøjerne, der kunne returnere til brandstationen i Thisted efter knap en times tid.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...