Landmandspar hædret
Annette og Poul Jess, Høgsted ved Poulstrup har fået prisen for godt landmandskab 2012 i LandboNords kreds 1.
Da parret i 1990 overtog Poul Jess barndomshjem var bedriften på 40 køer og 67 hektar. Siden er besætningen løbende udvidet til nu 145 højtydende køer. I 1999 var besætningen fordoblet, og da var tidspunktet kommet til at investere i to malkerobotter. Allerede to år senere fik Poul Jess bygget en ny stald til 145 køer, således at kapaciteten med malkerobotterne blev udnyttet fuldt ud. - For at blive indstillet til at modtage prisen for godt landmandskab skal man have udvist det i bredeste forstand. Det kan være ved nytænkning, flot byggeri, høj produktivitet, god omgang med naboer eller være en god ambassadør for landbruget. Det lever årets prismodtagere til fulde op til, lyder kredsformand Katrine M. Jensens motivering for pristildelingen. De er fælles om bedriften. Poul Jess står for køerne og marken sammen med en fodermester og en elev, mens Annette Jess står for regnskab og administration. Begge er aktive i lokalsamfundet. Poul Jess har siddet i Vrejlev-Hæstrup skoles bestyrelse i 12 år, og været formand i de fire. Han har også været spejderleder, og siden midten af 90'erne medlem af LandboNords kvægudvalg. Annette Jess er kasserer i den lokale rideklub.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.