Frederikshavn

Lands-stævne-møde

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Johanne Bünemann, Frederikshavn, og Signe Schumann, Gjøl, er begge elever på Halvorsminde Ungdomsskole.

HADERSLEV:Én gang landsstævne, altid landsstævne. Den holdning har mange deltagere i Landsstævnet 2006 i Haderslev. Én af dem, der har gode minder for livet fra et landsstævne er Pia Andersen, der er lærer på Aabybro Ungdomsskole. Hun står sammen med kollegaer i spidsen for ungdomsskolens hold på 64 unge. Privat mødte hun sin store kærlighed på Landsstævnet i Svendborg for 16 år siden, Jørgen Nørmølle, med hvem hun i dag er gift og har tre børn. Men Jørgen Nørmølle må være hjemme hos børnene, for Pia Andersen har ansvaret for ungdomsskolens hold sammen med kollegaerne Britta Søgaard, Kjeld Olsen og Claus Christensen. I alt er 10 lærere med, men de fire har ansvaret for gymnastikken, mens de andre lærere har andre opgaver. -Jørgen og jeg var makkere for et hold på landsstævnet, og indrømmet, det blev ikke ved det Landsstævne. Foreløbig er det blevet til 16 år. -Faktisk har jeg været med til landsstævne, siden jeg var en lille pige. Min mor var også instruktør på gymnastikhold, fortæller Pia Andersen. Foruden at landsstævnet giver Pia Andersen mange minder, har det også givet hende mange venskaber. På landsstævnet er i øvrigt mange par, der er mødtes på Landsstævne. -Jeg er kun én af mange, siger Pia Andersen med et smil. Aabybro Ungdomsskole er ikke den eneste ungdomsskole, der er med. Også Halvorsminde Ungdomsskole i Hjørring stiller med et hold. Her er der 49 elever med. -Vi ankom mandag, og har øvet hver dag. Vi har et stort program, der skal indøves, fortæller Johanne Bünemann fra Frederikshavn og Signe Schumann, Gjøl, der begge er elever på Halvorsminde Ungdomsskole. Eller rent faktisk er de for få dage siden stoppet med 10. klasse eksamen. Johanne Bünemann skal på gymnasiet, mens veninden Signe Schumann skal begynde på HTX. Begge er med i et kor, der er en del af showet. Aabybro Ungdomsskole og Halvorsminde Efterskole er blot to af de efterskoler, der er med. Alle landets efterskoler danner sammen et kæmpehold på 3300 unge. Det store hold, der er det absolut største hold på Landsstævnet, var med i den fælles indmarch i aftes, ligesom de skal give opvisning på søndag.