Landsby- galleri præsenterer Christiania-kunstnere

Henning Christensen og Jeanne Sørensen har udvidet deres Galleri Anna i Snæbum og byder nu gæsteudstillere velkommen i sommerhalvåret. FOTO: TORBEN HANSEN
Kunst 4. september 2007 06:00

SNÆBUM: En kunstner fra fristaden Christiania kan i denne tid opleves i Galleri Anna, der er indrettet i Snæbum Gamle Købmandsgaard. Bag galleriet står ægteparret Henning Christensen, billedhugger og Jeanne Sørensen, talehørerlærer. De har netop udvidet deres galleri med henblik på at kunne invitere gæsteudstillere i sommerhalvåret. Lige nu udstilles værker af den norske maler Hjørdis Oppedal, der bor og arbejder i Christiania. Små og store blomster vokser frem på hendes lærreder. Galleriet håber på at kunne præsentere endnu en kunstner fra fristaden næste år. Henning Christensen er selv fast udstiller i galleriet. Han er en alsidig og uforudsigelig kunstner, der arbejder med maleri, bronzeskulpturer, ler, træ og granit. Udstillingen med Hjørdis Oppedal kan ses til midt i september. Galleri Anna har åbent hver weekend fra kl. 12-17 frem til søndag 16. september. Derefter holder galleriet åbent efter aftale.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...