Ernæring

Landsby-gastronomi

Maden er flot, og vin- menuen er måske landsdelens flotteste på Løkkens Vejkro

Løkkens Vejkro 4 gafler Gølstrup. Det er navnet på en lang, smal landsby en lille halv snes kilometer nord for Løkken. I den ene ende hedder byen i øvrigt Sdr. Rubjerg. Og langt de fleste, der kommer til landsbyen gør det alene med et formål: at komme ud af den så hurtigt som muligt, så de kan komme videre på deres færd. De er nemlig på vej. Men der er gode grunde til at blive i byen. Og en af de bedste grunde er Løkkens Vejkro. Det er nemlig et overordentligt godt spisested. I hvert fald tør jeg godt udråbe det til bedste spisested på strækningen fra Villa Vest i Lønstrup til Svinkløv Badehotel. Der er da også godt booket op, da vi ankommer en solid og mørk fredag aften i slutningen af marts. Krostuen er fyldt til sidste bord, og langt borte kan vi høre, at der er gang i en fest. Vi bliver bænket ved vores bord, og vi får spise- og vinkort. Kort efter kommer vand og brød. Sikke et vinkort Ja, lad os lige dvæle ved det sidste: Herlig friskbragt brød. Hertil fire forskellige slags smør og to slags mayonnaise. Der kæles for gæsterne fra samme øjeblik, man har sat sig. Spisekortet er ganske varieret. Finest er en otte-retters surprise-menu med tilhørende vine til 1500 kroner kuverten. Den kan oven i købet forbedres for 325 kroner til ekstraordinære vine. Den dropper vi, for så solid en servering med tilhørende vine kræver en overnatning. Og det har vi ikke lige sat tid af til. Vi har vistnok heller ikke penge nok... Vi napper i stedet det næstbedste. Det er kroens menu. Den fås med én ret til 245 kroner og kan bestilles op til seks retter til en pris på 510 kroner. Vi napper fem. Eneste forskel er at den ene testpilot slutter af med ost, den anden med dessert. Så er der vinen. Husets vinkort er gigantisk. Der kan vælges blandt omkring 500 vine, og alle de allerdyreste vine fra hele verden er her: La Romanée Conti til 50.000 kroner flasken. Der er 10 forskellige årgange af Mouton Rothchild (3500 til 7000 kr.), Petrus til 19.000. Nå - der er også vine i helt andre prisklasser, og der er et stort udvalg af vine i halve flasker. Ahh: Stenbiderrogn Vi vælger dog en vinmenu. Tre serveringer til chaufføren (255 kr.) og fem til sidemanden (425 kr.). Og sidemanden, der ikke skulle køre, blev beskænket så rigeligt. Første vin hældes op: Les deux tour. Det er en sauvignon blanc fra Loire i Frankrig. En lækker vin med forbavsende stor sødme. Denne drue plejer at give noget mere tørre vine. Og så kommer der ellers en appetizer: På en bund af sprøde salater er der en skive italiensk pølse med fennikelpølse. Jovist en fin lille ting til at skærpe smagsløgene med. Første forret er blinis med stenbiderrogn. Det er den rette årstid for stenbiderrogn, som er en af de bedste retter fra det nordiske køkken. Desværre bliver rognen dyrere og dyrere for hvert år, så det skal nydes, inden det er for sent. Her består anretningen af seks blinis. To store og fire små. De store er dækket af rogn. To af de små med rødløg og to med creme. Hen over den flotte, sorte tallerken er der en stribe creme fraiche. Det er superflot anrettet. Men vi kunne sagtens have spist meget mere rogn. Velsmagende er det dog. Det er som at få en spand frisk havvand i hovedet på en herlig sommerdag, selv om det er mad, der hører til det tidlige forår. Næste ret er potage parmentier. På dansk: Kartoffelsuppe. Den er her suppleret med ristet panchetta (italiensk bacon) knust i støvkorn-klassen. Her er flotte små gulerodsstave og purløg. Kartoffelsuppe Det er en ret, der kan laves for få penge. Men du Fredsens, hvor den smager herlig og tæt. Hertil serveres en ravgul og flot Soave Superieur. Den er primært lavet på garganega-druen. Det er en meget overraskende tæt og intens vin. Den har sødlige træk, men afrundes formidabelt af et godt syrebid. Og igen: Der efterskænkes dygtigt, mens chaufføren skæver misundeligt til de flotte dråber. Inden glasset er tomt, kommer der ny vin på bordet. Stadig en hvid. Denne gang en chardonnay - Montepetri - fra Toscana. Det er ikke en tør, Bourgogne-agtig chardonnay. Det er en blomstrende vin. På bordet serveres så den tredje forret: Torsk. Det er en stor forret. Her er både bagt torsk og paneret, stegt torsk. Tilbehørssiden er på mange måder inspireret af den klassiske, kogte torsk, selv om fisken ikke er kogt. Tilbehøret er i hvert fald spændende: Her er en lang flot forårsrulle fyldt med grøntsager. Der er en friteret skorzoné-rod. Under torsken er der kartofler i tynde skiver. Og der er en sennepsbaseret sovs til. Torsken kaster ikke meget fiskesmag af sig, men retten er særdeles kompetent sammensat med masser af smagsindtryk i forskellige retninger. Dette er ikke blot kromad. Dette er kromad med turbo på. Flot. Så serveres vinen til hovedretten. Som med de andre vine er vi overrasket - positivt - over vinenes niveau. Det er altså bedre, end vi havde forventet. Næste vin er en brunello, Casa Ponte. Den slags går man sjældent fejl af. Her er duft af cigarkasse og gammelmandskontor. Ja - det er altså også ment positivt. Det er en solid, stærk og kraftig vin. Dobbelt svin Ind bæres aftenens hovedret: Kæber og mørbrad fra grisen. Mørbraden er omviklet med parmaskinke og stegt til perfektion. Rosa, velsmagende og flot. I en lille gryde ved siden af ligger en braiseret svinekæbe. Også den er særdeles delikat. Men den slår dog ikke den kæbe, som Claus Bauer serverede for denne madanmelder på Gråanden i Frederikshavn for syv år siden. Bedre kæber har jeg aldrig fået. Retten serveres også med pommes Anna og en lille quiche lorraine (løg og bacon-tærte) og svampe. Igen: Fantasifuld og flot servering. Her er det, at tjeneren siger, at han lige vil lægge en god pause ind. Vinen efterskænkes. Den er stadig god. Og chaufføren siger pænt nej tak til et glas mere. Så nærmer vi os opløbssvinget. Til ostene serveres en syditaliensk vin, en primitivo - Pazzia - fra Puglien. Den serveres andagtsfuldt af tjeneren, der gør opmærksom på, at vinen netop er kommet hjem, og at det er en vin, man har set frem til at servere i lang tid. Og det er da også - igen - en overdådig vin. Stor sødme, men alligevel tør. Et bombardement af smagsindtryk ganske enkelt. Ind køres også ostebordet: Her er mindst 30 forskellige oste i alle styrker fra overalt i Europa. Ost med hav af tilbehør Og hele lokalet inficeres øjeblikkeligt af en markant ostehørm. Alle ostene gennemgås og forklares grundigt af tjeneren, og der er nok til, at man mister orienteringen. Men så kan man bare spørge. Og man må spise lige så meget, man vil. Ostene serveres med et hav af forskelligt tilbehør samt smørristet rugbrød. En gennemgang af denne ostevogn vil kræve to sider mere i avisen. Så lad os blot konstatere, at her noget for enhver smag. Desserten består af bagt ananas. Som med mange vine er styrken i ananas balancen mellem syre og sødme. Her er det perfekt. Ananassen serveres med en lille klat is, og der er også små stykker frysetørret ananas. Hertil ingen vin, for det var chaufførens servering. Landsdelens bedste vinmenu Maden på Løkkens Vejkro er flot. Den er tæt på fem gafler, men mange af tingene kan man lave selv. Men vinmenuen er om muligt endnu flottere. Det er vine til indkøbspriser på 150 kroner og opefter, der serveres, og dette er givetvis landsdelens bedste vinmenu. Den fås også i luksusudgave, og så står den på Cote Rotie og eiswein og andre gode sager. Faktisk tvivler jeg på, at nogen restaurant her i landsdelen er så generøs, når det kommer til vinmenuer. Så i mit hjerte er jeg ikke i tvivl: Næste gang, jeg skal på Løkkens Vejkro, så vil jeg have hele udtrækket med det dyreste mad og det fineste vin, for Løkkens Vejkro er en perle i det nordjyske, gastronomiske atlas. Løkkens Vejkro Løkkensvej 736, Sdr. Rubjerg Bordbestilling: 9899 6140 Åbent onsdag til lørdag www.loekkensvejkro.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst