Landsby i 800 år

Landsbyfællesskab er det bærende element

Pensioneret landmand Lars Andersen bor stadig på Falsgården, der har været slægtsgård i flere hundrede år.               FOTO: Ajs Nielsen

Pensioneret landmand Lars Andersen bor stadig på Falsgården, der har været slægtsgård i flere hundrede år. FOTO: Ajs Nielsen

HEM:Det er takket været farbroderen til gårdmand Lars Andersen, at historien om landsbyen Hem både er studeret og veldokumenteret nedskrevet i 1983. I denne beretning står beskrevet, at det var dammen og åen i bunden af dalen, den gode landbrugsjord og skovene omkring, der i den tidlige middelalder var skyld i, at landsbyen Hem opstod. Kampestenskirken, der også i dag knejser over landsbyen, er som en af de ældste kirker i Danmark dateret til omkring år 1200. Dengang var landsbyen omkring kirken beboet af fæstebønder, der ligesom den jord de boede på, igennem hele middelalderen ”tilhørte” enten klosteret i Mariager eller Trudsholm slot i Havndal. Den til kirken hørende præstegård har dog altid været ejet af kongen. Ud over at være bønder med små ”lejede” jordlodder og med fæste til enten klosteret eller slottet overlevede folk i Hem ved hjælp af afgrøder på egne små jordlodder og svineproduktion. Hem skov i nærheden lå ubrugt hen, og her blev svinene sendt ud for at blive fede af nedfalden bog og olden. Bønderne måtte dog som i dag betale skat. Den gang hed det blot jordskat, tiende, oldengæld. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1800 skulle der i Hem gå næsten 100 år, før den sidste bonde var fritstillet og havde fået egen jord til ejet bord. En stor del af jorden blev dog overtaget af det nærliggende gods, Kjellerup Hovedgård. I 1891 slog bønderne i Hem, Sem, Skrødstrup og Kærby sig sammen og oprettede som nogle af de første i landet et andelsmejeri i Kærbybro og senere også en andelsbrugs samme sted. Både andelsmejeri og andelsbrugs blev nedlagt dog i 80erne. I dag leverer den sidste mælkeproducent i byen sin mælk til mejeriselskabet Arla, og folk handler i det væsentlige ind i Mariager. Fællestanken er stadig gældende. Lidt uden for byen ligger Fællesvandværket, som leverer vand til alle landsbyens indbyggere. - Og på denne måde er det os selv, der bestemmer prisen, siger Lars Andersen. Vandværket har med en del forbedringer nu eksisteret i tyve år og ledes i det daglige af en landsbyvalgt bestyrelse. Byen er på samme måde også fælles om forsamlingshuset. Undervisningen af børn foregik mange år tilbage i præstegården, men i de senere år i henholdsvis Skrødstrup eller Kjellerup. Så var det at landsbyen ville have sin egen skole. I 1910 gav kommunen efter og der blev bygget en skole ved dammen i bunden af landsbyen. Denne fungerede da også helt frem til 1986 som grundskole indtil 3.klasse for børn i Hem og omegn. Skolegangen efter 3.klasse fortsatte fortsatte herefter i Skrødstrup eller Mariager. Skolebygningen fungerer i dag som ”smedje” og VVS-installatør Knud Erik Andersen, der har værksted i skolebygningen, fortæller smilende, at han nu har smedeværksted i den skolestue, hvor han for mange år siden selv er blevet undervist i dansk, regning og geografi. - Man kan stadig se, hvor kortene hang i loftet, siger han, og peger. I dag bliver landsbyens skoleelever hentet og tilbagebragt af skolebussen, der kører til henholdsvis Havndal eller Mariager.