Hospitaler

Landsbyhospitalers tid forbi

30.12. var der et rodet indlæg, forfattet af en ellers respekteret og flittig læserbrevsskribent, Michael Madsen, som normalt skriver fornuftige læserbreve. Jeg er ej bager, men har dog gået og "bagt" på et svar, selv om jeg stadig er i tvivl om, hvad dit ærinde går på.

Michael Madsen: "Er Aalborg Øst værre end andre bydele?" Svar: Meget. Og den, der ej er vidende herom, ønsker ej at være vidende derom. I de ca. 40 år, denne bydel har eksisteret, har der her været utallige problemer, ellers havde nærpolitiet vel ikke haft egen station derude? Befolkningsmassen derude er hovedsageligt personer, der ej tænker på dagen i morgen. Men kriminalitet er der alt for mange derude, der tænker på - døgnet rundt! Derfor de voldsomme problemer, og nærpolitiet har slet, slet ikke god på situationen. De tror, de bl.a. har løst problemerne ved at sende forbryderne på en ugelang "overlevelsestur" til Norge. Naiviteten, også her, er helt i top i disse år, men i top er ej politiets indsats/resultater! Ikke så sært, at beboerne og de forretningsdrivende derude blot har hånende bemærkninger tilovers for "lovens håndhævere". Et eksempel: Min veninde mistede sin 36-årige søn i Aalborg Øst i september. Dagen efter dødsfaldet blev der begået indbrud/røveri i afdødes lejlighed. Der blev bl.a. stjålet en meget stor samuraisværd-samling o.m.a. for et meget stort beløb. Oveni dødsfaldet skulle moderen åbenbart opleve det famøse/ekstreme i, at "man" begår indbrud/røveri i afdødes bolig! En total ussel handling, som burde straffes meget, meget hårdt. I håb om hurtig opklaring indhentede og sammensatte vi så megen materiale/oplysninger om to personer, som er særdeles godt kendt derude, også af politiet. Dette materiale var alt nok til at fælde omtalte personer, men her ca. fire måneder efter har politiet v/ Anton Justesen ikke ladet høre fra sig. Vores bedste mening/kendskab til Justesen og co. og den måde, han agerer på, er, at sagen allerede dag 1 blev lodret arkiveret! "Man" har derudefra intet, absolut intet foretaget sig, selv om sagen/opklaringen lå lige for. Således "arbejder" nær(fjern)politiet i Aalborg Øst. Beboerne har i årevis været voldsomt trætte af ordensmagten og ligeledes de forretningsdrivende. Manglende opbakning/hjælp fra "station" er total. Derfor omtalte jeg bl.a. 27.12., at "det forekommer, som om motivationen og resultatsøgende politiarbejde derude i Aalborg Øst er fremmedord". Men omvendt: Hvorfor skulle de derude være bedre end "etaten" på landsplan? Korpsånd er ej eksisterende, og det danske politikorps er ren farce. Min konklusion m.h.t. overvågning generelt: Ingen overvågning af nogen art i offentlige rum. Strafferammen skal blot derop, hvor de, der har planer om en karriere i forbryderverdenen, straks opgiver. Herefter er det blot nødvendigt med ét fængsel i Danmark. Michael Madsen: "Jeg (Steve Thomsen) ønsker i aggressiv stil at nedlægge små sygehuse". Svar: En voldsom udlægning af, hvad jeg tidligere har skrevet for ca. halvandet år siden, ja, side op og side ned i NORDJYSKE, da den nye sygehusstruktur var oppe og vende. Jeg mener stadig, at "landsbyhospitalernes" tid er forbi, nøjagtigt som Søren Hindsholm så glimrende omtaler (30.12.). Citat: "En udvikling, der i øvrigt understøttes af, at der ikke er læger til de mange små sygehuse, og af at lægebiler og ambulancer nu er så effektive, at transporten frem til de store sygehuse ikke er noget problem. Det er i virkeligheden farligere at blive kørt hurtigt til et lille sygehus, hvor de så opgiver, pakker patienten sammen og sender ham videre til et stort sygehus". Citat slut. I udkantsområderne er der som bekendt en del modstand omkring den nye sygehusstruktur. Ene og alene p.g.a. arbejdspladser, intet andet. Disse arbejdspladser er dog ej tabte, de bliver blot forflyttet. Men den dag, hvor folket derude bliver alvorligt sygt og efterfølgende har brug for behandling på højt plan, ja, da ved den enkelte udmærket, hvor det bekommer én bedst at blive opereret. Ej på "landsbyhospitalet", så modstanden mod "alt det nye" er ren hykleri, intet andet! Men det mest groteskte er, at visse politikere og forretningsdrivende pisker en stemning op imod al nytænkning omkring denne nødvendige totale omlægning af vort sygehusvæsen. "Man ved, hvad man har, men ej hvad man får" er devisen fra disse "kløgtige" folk. Disse populister snakker ej for helheden, blot for dem selv. Et skrækeksempel herpå - uden sammenligning - er forretningskvinden Kirsten Moesgaard, Farsø. Michael Madsen: "Jeg (Steve Thomsen) ønsker i aggressiv stil at smide alle udlændinge ud af landet". Svar: Mig bekendt har jeg aldrig skrevet, som du citerer mig for. Jeg har derimod skrevet: "Jeg og mit parti, Fremskridtspartiet, er først tilfredse den dag, den sidste muhamedaner har forladt dansk jord". Den kvikke læser har sikkert bemærket sig din poulistiske stil! Michael Madsen er ligeledes fortørnet over, at jeg tillader mig at mene, at der ej findes fattigdom i Danmark. Det gør der ikke, hr. Madsen, og skulle det forholde sig sådan, at dansken ej økonomisk kan magte engelsk bøf på bordet hver dag, ja, hvad så med en dansk ditto ind imellem? Det er da ikke så ringe endda!