EMNER

Landsbyliv - et liv uden faciliteter

Når opsvinget bliver til nedtur rammes landsbyerne hårdest

Jørgen Møller: Lige nu er trenden at det er rigtig godt at bo i byerne. Dem der kan og vil noget, bor ikke i Vogn, Dvergetved og Tolne. ARKIVFOTO: PER KOLIND

Jørgen Møller: Lige nu er trenden at det er rigtig godt at bo i byerne. Dem der kan og vil noget, bor ikke i Vogn, Dvergetved og Tolne. ARKIVFOTO: PER KOLIND

HJØRRING:Befolkningstilvæksten i landsbyerne har positivt overrasket landsbyfolk og andre, som NORDJYSKE har fremlagt tallene for, men der er ingen grund til begejstring, hvis man spørger lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitets Institut for Samfundsudvikling og planlægning. - Det er da glædeligt at nogle landsbyer holder indbyggertallet, men en umådeligt kvantitativ måde at anskue det på, mener Jørgen Møller. Skal man anlægge en kvalitativ anskuelse, er landsbyliv ifølge Jørgen Møller i nogen grad et liv uden faciliterer. - Man kan måske bo billigt og smukt på landet, men så må man pendle bagdelen ud af bukserne, påpeger han. Syv dårlige år venter Lige nu er Danmark inde i et opsving, som også mærkes i landsbyerne. - Men prøv at se om fem år, når byggeboomet er bristet og der begynder at komme tvangsauktioner. Så flytter folk hen, hvor der er almene boliger, siger Jørgen Møller. - Jeg er gammel nok til at huske, at efter syv gode år kommer syv dårlige. Det ligger og lurer lige om hjørnet ¿ om et års tid eller halvandet, forudsiger han. - De landsbyer, der nu satser på at få nye tilflyttere, der bygger parcelhuse, kan godt glemme det. Billige huse Målt på nogle parametre går det ikke for godt i landsbyerne, mener Jørgen Møller. - Ejendomsprisen er det sikreste indicium: Hvis man kan få et hus på 160 kvm i Frederiksberg til 5 mio. og det samme hus koster 500.000 kr. i Tolne, siger det noget om hvor udviklingen sker. Lige nu er trenden at det er rigtig godt at bo i byerne. Dem der kan og vil noget, bor ikke i Vogn, Dvergetved og Tolne, mener Jørgen Møller. Jobbet ryger - Lave ejendomspriser giver borgere med små indkomster. I øjeblikket er der meget få arbejdsløse i Danmark, men det vender om tre-fire år. Der er flere uuddannede på landet, og de uuddannede er de første, der mister jobbet i nedgangstider - og de dør også for tidligt. Hvor godt går det så ude i landdistrikterne?, siger Jørgen Møller. Landsbyer i netværk Nogle landsbyer, f.eks. Lønstrup, øver takket være deres beliggenhed en stor tiltrækningskraft på tilflyttere, men Jørgen Møller giver ikke de mere almindelige landsbyer store chancer for at overleve i fremtiden. I hvert fald ikke hvis man lader stå til. - Men man skal bare tænke på nye måder. Man kan ligeså godt glemme at hver eneste landsby har noget som helst. De må gå sammen fire-fem landsbyer om fælles faciliteter. De må erkende at de befinder sig i et skæbnefællesskab, selv om det kan være svært når man har hadet hinanden i 100 år, siger han. Jørgen Møller mener at landsbyernes chance består i at gå sammen i netværk med fælles kulturhuse osv. - Så kan det godt være man kan få styr på udviklingen på landet. Det håber jeg da, slutter han.