Skolevæsen

Landsbyordninger skal drives sammen

Skolefolk og forældre er bekymrede for økonomiske og ledelsesmæssige forandringer

HØRMESTED/LØRSLEV:De 57 børnehavebørn og 80 skolebørn, der i dag benytter landsbyordningerne i den gamle Sindal Kommune, vil efter sommerferien skulle gå i såkaldt samdriftsordning i stedet. I hvert fald, hvis byrådet følger Børne- og Undervisningsudvalgets anbefalinger, og ændrer landsbyordningerne ved Hørmested og Lørslev skoler. - Det vil gøre vores dagligdag vanskeligere, og det vil sætte os tilbage i det gode samarbejde, vi har fået opbygget på tværs af faggrupper og med forældrene, mener Villi John Petersen, skoleleder på Lørslev Skole. Den væsentligste forskel fra landsbyordning til samdriftsordning er, at en samdriftsordning hører under både Folkeskolelovgivningen og Social- og Serviceloven. Det betyder i praksis, blandt andet at forældrebetalingen for børnehavebørn ikke må overstige 25 % af bruttodriftsomkostningerne og at skoledel, SFO del og børnehavedel skal føre hvert sit budget og regnskab. Derudover sikres det, at forældre til børnehavebørn og de to faggrupper af medarbejdere skal repræsenteres i samdriftsordningensbestyrelse. Formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Ole Albæk (UP), mener, at samdriftsordningerne giver fleksibilitet, og nye muligheder organisatorisk, så ordningerne kan være under samme ledelse og under samme tag. Han medgiver, at der rent bogføringsteknisk vil være nogle udfordringer. - Men vi har jo et glimrende eksempel med Skallerup Skole, der er meget glade for samdriftsmodellen, siger Ole Albæk. Men Skallerups samdriftsordning er helt anderledes end Hørmested og Lørslevs modeller, mener Villy John Petersen fra Lørslev Skole. - Det vil i hvert fald gøre vores hverdag vanskeligere, at vi, hver gang vi skal tage en fotokopi, skal gøre op om det nu skal i skolens eller børnehavedelens regnskab, siger Villy John Petersen. Hjørring Byråd behandler sagen 27. februar 2007.