Lokalpolitik

LandsbyRockén genopstår

Genbrugspladsen vil syde af fed musik en hel dag

V. HASSING: Hvis man vil have, at der skal ske noget i udkantsområderne, ja, så må man tage et initiativ. Det er hvad tre lokale mænd, Johannes Svaneborg, Per Træholt og Per Jørgensen, sammen med lokale foreninger gør for musikken byens trivsel. I 1999 gik starten for LandsbyRock på genbrugspladsen med det lokale forretningsliv i ryggen som underskudsgaranter. Det gik rigtig godt i flere år, men sidste år var der stille på grund af et større underskud. Henning Stærk Nu er der igen økonomisk opbakning til arrangementet, der udspiller sig lørdag 6. august. Det store trækplaster i år er Henning Stærk med band, og resten af programmet fyldes ud med: Genetic Failure (Ungdoms band fra Vester Hassing), Students Asleep (Ungdoms band fra Aalborg), Brice & Lake, Absolute Let's 80's, The Original Local Blues Brothers, Charlie Dee & The Twisters. Der spilles fra kl. 11 til 00.30. LandsbyRock-konceptet udspringer fra byen Vust i Nordvestjylland, hvor Johannes Svaneborg gennem ni år har deltaget i planlægning og gennemførelse af et lignende arrangement. Nøgleordene er hygge, kvalitet og rimelige priser. Der samarbejdes med borgerforeningen, FDF, V. Hassing Skytteklub og VHG Håndboldafdeling, der deler det forventede overskud.