EMNER

Landsbysnak om kirken

} DEBATMØDE: Borgerne i Snæbum skal både være i og snakke om kirken, når de søndag aften 6. marts samles til gudstjeneste, hygge, spisning og debat. Menighedsrådet ønsker at genoptage diskussionen med borgerne, om hvad landsbyen kan bruge kirken til. Den snak begyndte ved et lignende arrangement i fjor. Aftenen begynder med en kort gudstjeneste ved provst Jørgen Pontoppidan i kirken. Derefter samles deltagerne i forsamlingshusettil spisning. Menighedsrådet er vært, og der er spiseligt for både børn og voksne. Børnene opfordres til at medbringe legetøj eller spil, som de kan hygge sig med ved siden af, når de voksen efter maden tager fat på debatten om kirken i lokalsamfundet. } AUSTRALIEN: Jytte og Søren Bragh Frederiksen fortæller og viser billeder i Studiekreds for Ældre på Hobro Bibliotek mandag 28. februar. De præsenterer indtryk fra en rejse til Australien. Turen bragte dem blandt andet til Alice Springs i Northern Territory, et af Australiens meget øde og meget tyndtbefolkede områder . Senere besøgte de Sydney , Blue Mountains, Melbourne og Port Fairy. Jytte og Søren Frederiksens datter Hanne er farmaceut og bor i Sydney, hvor hun arbejder i et medicinalfirma.